Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Litteraturindustri og litterære industriskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Charles Kent.
huller paa knærne eller ser særlig bedaarende ut i stuepike
antræk, saa maa skuespilredaktøren se til at forme originalen
om i overensstemmelse med disse vitale hensyn.
Et eksempel paa hvad der kan utrettes i saa maate, er
Johan Bojers «Troens magt» som jeg fik se «tilpasset for
film». Av originalen med dens mesterlige komposition, sit
moralske problem og sin lokale atmosfære var der ingen
ting igjen. Handlingen var lagt til vore dages New York,
og spillet i «de høiere cirkler» der, kompositionen var for
svundet, og problemet var vasket ut til en tarvelig præken
om hvor stygt det er at lyve
Kinoselskapet staar forsaavidt i et dilemma, som det jo
helst vil slippe bryderiet med at omarbeide historien altfor
meget. Naar det kjøper retten til en europæisk eller ameri
kansk roman som er en «god sælger» og som ikke er skrevet
med filmen for øie, er jo en omarbeidelse uundgaaelig. Men
de fleste amerikanske forfattere av romaner og fortællinger har
nu øiet fuldt oplatt for de muligheter som aapner sig for at
sælge sine verker om igjen til filmen. I en artikel i et av
forfatterbladene heter det: «I virkeligheten er en stor procent
av vore dages magasin-fortællinger skrevet, og deres intrige
planlagt, med filmen for øie. Det er velbekjendt blandt de
indviede, at suksesfulde forfattere planlægger hver situation
og hvert stykke dialog i visse fortællinger med tanke paa
hvordan disse ting vil ta sig ut paa filmen.» «Med andre
ord, de planlægger systematisk sine fortællinger slik, at deres
muligheter «slåar kinofabrikanten i øiet» straks han eller
hans filmstykkeredaktør læser det.»
Storparten av de fortællinger som ser lyset i magasi
nerne er i virkeligheten ikke egentlige fortællinger, men for
klædte filmstykker. Og hvad nu end et filmstykke kan være,
litteratur er det ikke. En film er pantomime og intet
andet. Det er mulig at filmen engang kan bli kunst, —naar
den lærer sin egen begrænsning at kjende. Men som det nu
er, er den intet andet end underholdning for tilskuere med
et ni-aars barns mentalitet. Litterær stil, indgaaende psyko
logi, eller tanker og følelser av andet end den elementæreste
sort er banlyst i en «kunst», hvor idéer og følelser bare
kan fremstilles ved gestikulationer eller vridning av ansigts
musklerne. Intrigen maa indrettes saa at skuespillerne har
582
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
