Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferd. G. Lynner: Digte av Shelley
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE AV SHELLEY.
GJENGIT AV FERD. G. LYNNER.
Næst efter 1819, da Prometheus Unbound og The
Cenci blev skrevet, er aaret 1821 med Adonais,
Epipsychidion og Hellas og en rigdom av vidunder
lige smaadigte det rikeste i Shelleys korte liv; rikt paa
inspiration, paa glæde i naturen og med venner, men ogsaa
rikt paa skuffelse og tungsind, saa han til sine tider kun med
stor utaalmodighet bar sit livs byrde og hans omgivelser ofte
maatte frygte for at han skulde kaste den av i fortvilelse eller
skjødesløshet. Om denne melankolske grundstemning gir
digtet til Lerken (1820) og Sangen til Glædens Aand (1821)
vidnesbyrd.
Sværmeriet for Emilia Vi vi a ni, i hvem han tilbad
sjælens skjønhet legemliggiort i en skiøn og begavet kvinde,
og som Epipsychidion er rettet til, fulgtes av en smertelig
opvaagnen; han fandt at han som Ixion hadde favnet en sky
istedenfor Juno. Som han seiv sier: han elsket altid, men
hans vildfarelse bestod i at søke i en jordisk form et billede
av det evige. Sorgen over Kea t s’ altfor tidlige død gik
sammen med hans sorg over livet i det hele og gav hans
dødslængsel næring. Som det heter i slutningen av Ado
nais: han hadde git sine seil livets storm i vold og følte sig
baaret langt ut paa det mørke, farlige hav. Det av llere
grunde vanskelige forhold til Byron, infame rygter som var
i omløp om ham seiv, og som kunde faa ham til at føle
motbydelighet ved alt menneskelig, tapet av et barn kort før,
legemlige lidelser og meget andet, alt samlet sig om at
skape en grundfølelse av melankoli, haabløshet, livslikegyl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
