Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros - II. En bakrusfest i Athen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mig seiv. Han er det eneste menneske som har faat mig til
hvad ellers ingen skulde mistænke mig for nemlig at
skamme mig over mig seiv. For ham alene skämmer jeg
mig. Ti det vet jeg med mig seiv, nåar han sier hvad jeg
bør gjøre, kan jeg siet ikke motsi ham, men nåar jeg gaar
fra ham, lar jeg mig beruse av stemmekvægels bifald. Jeg
sliter mig derfor bort fra ham og rømmer min vei. Men
nåar jeg ser ham igjen, skämmer jeg mig, fordi jeg da husker
hvad han har overbevist mig om. Og ofte skulde jeg ønske
at han var død, men skulde det virkelig indtrætfe, saa vet
jeg sikkert, at intet var mig en bitrere sorg. Derfor vet jeg
siet ikke hvad jeg skal gjøre med denne mand.» At en po
litiker lykkeberuset og med alle parlamentariske magtmidler
i sin haand skämmer sig over sig seiv, og det likeoverfor en
filosofisk gateoriginal uten politisk indflydelse, har vel kun
hændt denne ene gang i verdenshistorien og viser bedst mag
ten i Sokrates’ personlighet. Alkibiades fortsætter sin berømte
karakteristik av Sokrates, gjesterne blir mere og mere drukne,
nogen gaar. Agathon, Aristofanes og Sokrates sitter endnu
igjen og drikker av et stort bæger. Sokrates fører ordet og
forklarer at samme forfatter maa kunne digte baade tragedier
og komedier. «Under det han tvang dem til at indrømme
dette (om tragedie og komedie) og da de ikke var rigtig istand
til at følge hans bevisføring, slumret de litt imellem. Først
sovnet Aristofanes og siden, da dagen allerede var indtraadt,
Agathon. Da Sokrates saaledes hadde talt dem isøvne, steg
han op og gik derfrå til gymnastiksalen, hvorefler han tok
et bad. Siden tilbragte han dagen som han pleiet og gik saa
om aftenen til hvile.»
Slik sluttet historiens berømte bakrusfest, viet Eros.
I denne dialog har vi hele Platon, underfundigheten, de
forskjellige herrers fornøielige selvkarakteristik i kunstnerisk
fuldendt form. Men først og fremst er det et straalende kaa
seri over Eros, som munder ut i en lekende, høistemt og
pointert utformning av Platons videnskap, hans filosofi, i
hvis midte Eros stilles. Grækerne løste som vi saa Eros
følelsen bevisst ut av driftslivet, søkte at gi den selvstændig
form og fasthet, noget av plastikkens «hellige maal». Platon
satte det store skille mellem legeme og sjæl. Og han hævdet
sjælen som noget frit og selvstændig, helt uavhængig av le-
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
