Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros - II. En bakrusfest i Athen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fttt.
neskets selvbesindelse og selvransakelse - - set som alt klas
sisk i opdragende hensigt. Sjælen stræbet i sin Eros, i
sin utfoldelse mot det hellige, mot Gud. Legemet var et
hylster som bandt os til jorden som vi selvfølgelig skal
holde i orden. 1 Timæus kommer han ind paa forholdet
mellem legeme og sjæl. «Sjælen maa ikke bli trænet slik at
legemet forsømmes, men tvertimot i den hensigt at de op
naar balanse og sundhet.» «Balanse og sundhet» er netop
det grundlæggende i hele Platons lære, og han føier til: «og
er der balanse mellem legeme og sjæl, saa frembyr dette
for hver og en som har øie til at se med, det vakreste og
mest tiltalende skuespil.»
Paa tre store bropiller føres klassisk tænkning, klassiske
følelser ind i vor moderne lid paa Platon, paa Paulus og
paa Augustin. For al høiere dannelse, al virkelig folkeop
dragelse er det magtpaaliggende at se antik og kristendom
som en enhet. I kristendommen, særlig i dens paulinske og
augustinske former, som mindre gaar ut paa spekulation og
kontemplation end paa gjerning, kjærlighet og byggen av
Guds-riket ogsaa her paa jorden, lever i virkeligheten antikke
dannelsesundre igien først og fremst da fra Platon.
Paulus’ lære om lovens herredømme og friheten i Kristus
er for moderne mennesker halvt uforstaaelig skolastik, men
det er baaret av de samme dype erfaringer som bærer sym
posiets høie sjæleopdragelse. Paulus’ breve og Platons dia
loger viser i en tidsalder av opløsning og hensynsløs sub
jektivisme Guds rettigheter i menneskesjælen. Platons hele
kunst gaar ut paa at vække sjælens dypeste liv og bringe
forbindelse mellem psyche og ethos, han vil gjøre sjælen føl
som for alt som berører og utfolder dens høiere liv. Platons
arbeide med at inderliggiøre livsbegrepene kan hjælpe os til
at forståa Paulus’ breve. Mennesket er noget andet end «de
andre kreaturer», dets livsfølelses tyngdepunkt er flyttet over
mot en anden verden. Fra de høieste punkter i Platons dia
loger er det som man skimter bergprækenen. Men det an
tikke og ikke mindst Platons hele kulturpræg hele
Eros-præg var maskulint. Det rent kvindelige spillet som
selvstændig sjælsværdi ingen rolle. Platon vilde skjænke
kvinden alle medborgerlige rettigheter, ikke netop av interesse
for kvinden, men for at emancipere manden og lette ham
44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
