Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Per Rygh: Lagrettefrifindelser og folkementalitet - I - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Per Bygh.
nuftige i og for sig, og nog e t kan de antagelig hjælpe. Men
man skal bare ikke gjøre sig nogen illusioner om, at noget
av den slags midler er en virkelig kur; ondets rot ligger langt
dypere end som saa.
Feilen er, at man vil se den slags lagrettekjendelser som
isolerte fænomener og vedkommende lagrettemænd som sær
lig gjenstridige eller udisciplinerte individer. Der er vist tvert
om ingen grund til at tro, at de ikke er akkurat likesaa bra
som folk flest, og heller ikke er der grund til at betvile, at
de har handiet i god tro. Vistnok har de vel visst, at det
efter loven var deres pligt at kjende skyldig; men de har
ment at ha en moralsk pligt (eller ialfald ret) til dom
men efter sin opfatning om ret og uret istedenfor efter
lovens. De har med andre ord anset sig berettiget til at
sætte sig seiv foran og over samfundet. Det er sakens
kjerne.
Det er med andre ord bare et eksempel blandt mange
paa, at samfundets moralske tak paa den enkelte, den enkeltes
følelse av pligt mot samfundet som saadant, brister. Disse
lagrettekjendelser er kun et enkelt utslag om end et særlig
iøinespringende av en forskyvning i hele folkets men
talitet, som de sidste 20—30 aar er indtraadt suksessivt og
synes at fortsætte med stigende fart. Det er følelsen av det
enkelte jeg som et organisk led i samfundets helhet, følelsen
av pligt mot samfundet som en selvfølge, der er i hendøen.
De selvraadige lagrettefrifindelser er utslag av den samme
mentalitet, som har gjort forbudet til en tragikomisk farce
og som bringer en enkelt gruppe individer – næringsdrivende,
funktionærer eller arbeidere til at kjæmpe for sine snevre
ste særinteresser med alle vaaben og gi døden og djævelen
i aktionens virkning for samfundet som helhet.
Denne mentalitetsforskyvning er av relativt ny datum.
Egoismen har ganske visst altid været en av de sterkeste træk
i menneskenaturen, og aldrig har samfundsfølelsen kunnet
74
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
