Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Per Rygh: Lagrettefrifindelser og folkementalitet - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lagrettefrifindelscr og folkementalitet.
overvinde den helt. Men jeg tror nok, det kan sies, at vort
folk utover i det 19de aarhundrede, til henimot dets slutning,
var naadd saa høit frem i samfundsfølelse som aldrig før.
Vistnok var dette den periode i vor historie, hvor individets
lovlige handlefrihet og adgang til selvhævdelse var mest ut
strakt, og delvis blev naturligvis denne frihet likesom al
anden frihet misbrukt. Men samtidig var det gaat folket
set som helhet i høi grad i blodet, at denne frihet
medførte ansvar og pligter overfor det samfund, som hadde
git den, og hvad samfundet krævet av sine borgere, var
giennemgaaende kun, hvad gjennemsnitsindividet fandt natur
lig og rimelig. Paa den anden side var tanken om sam
fundet som de enkeltes forsorger (bortset fra fattigforsorgen)
og med pligt som saadan overfor de enkelte de slegtleds
tanke fremmed. Derfor vil man ogsaa finde, at de to fak
torer, som til 1884 sammen raadet i Norge, byraakratiet
gjennem regjeringsmagten og bønderne gjennem Stortinget,
hver for sig var med paa at arbeide frem en række ting,
som gik vedkommende klasses særinteresser imot, fordi de
mente, det var til det hele samfunds vel.
Fra henimot aarhundredskiftet begyndte den mentalitets
forandring, vi endnu er midt oppe i. Den sidste store politi
ske akt ut fra den gamle samfundsfølelse var, da den norske
gaardbrukerstand frivillig abdicerte fra stillingen som præ
dominerende magtfaktor ved indførelse av almindelig stemme
ret. Hvad man end mener om denne reform, er det utvil
somt, at den fra de gaardbrukeres side, som stemte for den,
var et utslag av uegennyttig samfundsfølelse En tilsvarende
gestus har vor politik ikke senere hat at opvise og faar det
neppe heller saa snart.
Den suksessive hensygnen av samfundsfølelsen, vi senere
har oplevet, har, saavidt jeg skjønner, 3 hovedaarsaker:
Den første a årsak er indførelsen av det parla
mentariske system. Saalænge der ved siden av Stor
tinget stod en uavhængig regjeringsmagt, hindret allerede
dette nutidens stemmekjøp med programløfter. Anderledes,
efteråt Stortinget blev centrum for hele landets politiske
75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
