- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Seksogtredivte aargang. 1925 /
108

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. B. Rud: «Forsvarsrevisionen», dens opgave og principperne for dens gjennemførelse - 3. Forsvarsutgifterne - 4. Vernepligtshær eller hvervet hær?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4. Vernepligtshær eller hvervet hær’!
C. B. Rud
vi kunde ha al mulig grund til betydelig at øke forsvarskon
toens millioner. Det er neppe tiden dertil nu. Vi bør derfor
ved forsvarets revision alene regne med et aarlig forsvarsbud
get paa omkring 65 mill. kroner o: et beløp, som altsaa ikke
skulde være nogen større byrde end vi godt kan bære;
65 mill. kroner er forøvrig heller ikke mere end forsvaret
har kostet os i de fleste av de sidste 30 aar, og synes efter
de foreliggende opgaver at frembyde sig som rimelig; men
længere ned kan vi heller ikke gaa, hvis ikke det hele skal
komme til at svigte i alvorets stund.
Vort forsvar har hittil været bygget paa folkets vernepligt;
hæren er for tiden en vernepligtshær.
Under de forberedende overveielser, som nu finder sted,
forinden vor hær puttes i støpeskeen, har ogsaa spørsmaalet
om at gaa over til staaende hær været fremme. Det maa i
den anledning bemerkes, at det at holde en frivillig hvervet
hær er en kostbar affære; man maa da mindst byde solda
terne den gjennemsnitsløn, som inden landet betales til ar
beidsfolk i sin almindelighet. Men med den arbeidsløn, som
nu betales, kan det jo i det hele tat ikke bli tale om at holde
en hvervet hær, som er stor nok til at løse de opgaver, som
vil kunne bli stillet. En liten men stadig tjenstgjørende hær
avdeling paa 10000 å 12000 mand er beregnet at ville koste
mere end vor nuværende mobile vernepligtsarmé koster os;
og den er jo dog meget over 100;000 mand. En hær
avdeling paa 10000 å 12000 mand fordelt utover vort vidt
strakte land, vil forsvinde som avner for vind, og der blir
intet igjen for internationale øiemed overensstemmende med
vore forpligtelser som medlem av Nationernes Forbund. Tysk
land hadde i 1914 en vernepligtsarmé paa omtrent 1 million
mand og en betydelig marine. Til hær og marine tilsammen
var da paa riksbudgettet opført 1,3 milliard. Nu holder Tysk
land en hvervet hær paa 100000 mand, og til denne hær
var der i 1920 alene opført 1,9 milliard, altsaa omtrent det
dobbelte; den tyske marine er jo som bekjendt helt bortfaldt.
Tallene viser, hvor utrolig kostbar en hær blir, nåar den sam
mensættes av lønnede tropper istedenfor paa grundlag av almin
delig vernepligt.
108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:47:40 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1925/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free