Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. B. Rud: «Forsvarsrevisionen», dens opgave og principperne for dens gjennemførelse - 5. Styrkeforholdet mellem hær, flaate og flyvevaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Forsvarsrevisionen», dens opgave og principperne for dens gjennemførelse.
5. Styrkeforholdet mellem hær, flaate og flyvevaaben.
Vort forsvar har altid tidligere været basert paa et land
forsvar o: hæren og et sjøforsvar o: flaaten; hertil kom
mer siden 1916 o: flyvevaabenet o: hærens og marinens
flyvevæsen.
Ved ordningen av forsvaret har vi altid anset det som
givet, at flaaten hos os i tilfælde av krig kun vilde komme
til at spille den sekundære rolle i forsvaret, og at hæren
maatte være vort fornemste forsvarsmiddel, det hvorpaa
hovedvegten maatte lægges, d. e. vort hovedforsvar baseres;
hærens og marinens flyvevæsen har nærmest kun været be
tragtet som et underordnet hjælpeorgan i opklaringstjenesten.
Er denne betragtning av forholdet fremdeles gjældende?
Den rolle, som luftstridskræfterne vil komme til at spille
i en fremtidig krig, karakteriseres bedst ved, at staterne over
alt gjør de største anstrengelser for at øke og fuldkommen
gjøre sine luftflaater. Det er paa dette felt, at stormagternes
kaprustninger for tiden foregaar. Og her maa de smaa sta
ter efter evne følge med.
I Frankrike eksisterer flyvemaskiner, som med tung last
kan tilbakelægge en strækning av 1500 km. Store maskiner
kan føre med sig 2 000 kg. bomber. Der findes ogsaa allerede ma
skiner til troppetransport. Spørsmaalet om konstruktionen
av pansrede flyvere o: et slags flyvende tanks har allerede i
nogen tid været under drøftelse, og sandsynligheten taler
for, at ideen paa sine steder ogsaa er realiseret. Tilbake staar
endnu «helikopteren» o: den stillestaaende flyvemaskin.
«Træmaskinen» antages i en nær fremtid at ville bli er
stattet av «metalmaskinen» ; den er nemlig sikrere, ikke
ildsfarlig, er let at reparere og kan ved masseproduktion byg
ges hurtig og billig.
Den utvikling, som flyvevaabenet har gjennemgaat i
aarene efter verdenskrigen, antages at ha indvirket helt revolu
tionerende paa krigsførselens karakter.
Luftflaatene kan saaledes allerede nogen timer efter krigs
utbruddet være i fuld virksomhet og sprede ødelæggelse langt
ind over fiendens omraade. De retter da først og fremst
naturligvis sine angrep paa landets militære kraftkilder o:
dets flyvestationer, flyvemaskinfabrikker, flaateslationer, arse-
109
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
