Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. III. Renæssanse, og utover den —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett.
reaktionen mot vor tids altopslukende parlamentariske og
økonomiske kamp og driftsliv med dets libertinage og dets
uimotstaaelige forstaaelig nok. Der er selvfølgelig ingen grund
til at gjøre broder Lidderlig til kulturheros, naar den gamle
ordens værdighet forsvinder, men naar man ser vor tids po
litiske flirtere og elskere av anarki og uorden, kan man imel
lem være fristet til at spørre sig selv om ikke muligens trods
alt den gamle renæssanse-eros med dens mange utskeielser
allikevel var en bedre giennemgang til sterkere og rikere idé
liv end saa meget av det følelsesliv der i vor tid skal virke
saa opløftende, som f. eks. den forflatende og fordummende
klassehatforgudelse, som endogsaa barnesindetgjennem mand
lige parktanter skal lyksaliggjøres med. Der kan i denne
forbindelse noteres et ret merkelig hjertesuk fra det trønder
ske kommunistorgan «Ny Tid», hvor det gjaldt at karakteri
sere en revolutionær herre som Olaussen: «I et større og
varmere land, hvor moralen ikke er saa Oftedalsk naar den
er anerkjendt som bedst, og hvor politikere og journalister
har krav paa de fleste og peneste elskerinder og drikker sine
drammer i aapenlys skamlöshet og hvor det regnes som et
præ for dem, der vilde Olaussen ha naadd høit, kanske ikke
fuldt saa høit som i galgen, men op paa en taburet. Der
med har jeg ikke paa nogen maate villet insinuere at han
drikker drammer, hvilket er en større forbrydelse end at ha
elskerinder. Men han hører til den intellektuelle-politiske
revolutionære type, som er ukjendt i herredsstyrene.» Naar
man tænker paa alt det som i de senere aar er kommet ind
i vört politiske og sociale liv, kan man imellem stille sig det
spørsmaal, om ikke nogen pene avbalanserte og velopdragne
elskerinder som av «Ny Tid» antydet muligens kunde bringe
litt form ind i alt dette aandløse politiske snak, alt dette so
ciale hysteri som i det sidste er kommet i saa høi kurs i vört
samfund.
Brantöme er historikeren for renæssansen i Frankrike,
de sidste Valois’ers tid. Han er like meget sin tids histori
ker, som vi har vore, og det faar da bli et aapent spørsmaal
om fremtiden vil regne vor tids mere dyptgaaende end denne
dristige, bravurfyldte og anarkiske personlighet. Han skildrer
det Frankrike hvor italiensk livskunst og spansk kultur brøt
ind under Frans I og hans sønner med det blomstrende hof-
116
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
