Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. III. Renæssanse, og utover den —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liv ved slottene i Blois, Chantilly, Chambord, Chenanceaux.
«Et hof uten kvinder er som et aar uten våar, som en våar
uten roser,» mente Frans I. Og det franske renæssansehof
hadde baade våar og roser. Brantome seiv var av Perigards
første familie nær knyttet til hoffet, til Frans II og hans
hustru Maria Stuarts hof ved Amboise. Ved Frans ll’s død
fulgte han Maria Stuart paa det kongelige skib som førte
hende lii Skotland, og han hørte hendes sidste farvel til Frank
rike. At han ikke kom til at delta i slaget ved Lepanto mot
tyrkerne ærgret ham i høi grad, og han tænkte for at trøste
sig paa at delta i en eksotisk ekspedition til Peru, hvilke för
beredelser hindret ham i at delta i Bartholomeusnatten.
Brantome stod paa kongens side, men var meget glad over
at han slåp at være med paa det revolutionære svineri som
denne nat betegner i Frankrikes historie. Imidlertid styrtet
en hest med ham, og han brak alle sine ribben og blev lig
gende lammet og ødelagt i 4 aar tilsengs uten at kunne røre
sig for smerter. Dette sykeleie gjorde ham til historiker.
Historien blev for ham en slags opium da han ikke længer
kunde delta i livet. Likesom vor tids politikere utfolder sine
gode eller slette egenskaper i komitéer, gaar fra det ene
møte til det andet, elsker korridorer, kurtiserer præsident
klubber, og statsraadstaburetter, flirter med saker, er dødelig
forelsket i Karl Marx, Rosa Luxemburg og sit eget revolutio
nære følelsesliv, saaledes utfoldet renæssansens «Grandes capi
taines» sig i forbindelse med «La vie des galantes Dames»,
«Sur la Duel» og lignende forhold som under renæssansen
altid stod i forbindelse med politik. Kort sagt, Brantome
skildrer renæssansens politik, et hensynsløst og egoistisk in
trigespil i alle livets forhold isprængt med erotik og atter
erotik. Naar en sterkt politisk interessert hugenottisk advo
katfrue i Poitiers, la belle Goutterelle, vilde holde sit parti
sammen, fortæller Brantome, gav hun daglig til bestemt tid
sin person til en række unge mænd som hadde den rette
opfatning av partiprogrammet. Et helt kapitel vier han i et
av sine historiske verker gjennemgaaelsen av hvad kvindernes
vakre ben har betydd i historien, helt fra det romerske kei
serrikes dage, og man kan vel si at litt av renæssansens tak
tisk politiske program betror en høitstaaende dame ham:
«De har ikke rigtig begrep om hvilke politiske fordele der
117
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
