Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. III. Renæssanse, og utover den —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett.
ind som et led i sin sociale opdragelse. Luthers driftsroman
tik og helt primitive Eros, som tydelig nok kommer til uttryk i
hans opfatning av egteskapet, har fratat protestantismen en
kraft som alle gamle religioner har hævdet, og som er et led
ien viss heroisk livsopfatning. Enhver betydelig indsats
kræver i virkeligheten en viss verdensflugt, en motstand mot
naturen. Askesen er intet attentat paa livet, men et arbeide
for livet og et forsøk paa at si sig løs fra guldets, magtfølel
sens og alskens forfængelighets herredømme over sindet og
som saadan ogsaa den erosbetonet. Vi maa ha mot til igjen
at forståa de asketisk livsbyggende principper. Schopen
hauer har da ogsaa sagt, at protestantismen har overskaaret
en av kristendommens livsnerver, da den bestred cølibatets
fortjenester. Det synes at ha været et fastslaat dogme i den
protestantiske opfatning, at alt hvad den katolske kirke
hævdet, er overtro, sygdom eller vrøvl. I virkeligheten maa
vi gjøre regning paa at den gamle kirkes hellige, de store
selvfornegtende heroer, paa deres skatter, deres indsatser tæ
rer vi, og den protestantiske sjælesorg trænger sikkerlig en
alvorlig revision. Protestantiske prester behøver jo ikke at
lægge sig efter katolsk lære, bruk og indretninger, men det
handler sig her om pædagogik og den psykologi som staar
bak disse ting, og som man maa forståa at værdsælte. En
kultus av helgener er at gjøre sig frugtbar den viljeanspæn
delse som ligger i disse mænds heroiske livssyn og ydelser.
Vi trænger en protest likeoverfor det matte dannelsesfilisteri,
og man kan nok ofte ha en følelse av at den tid vil komme
at de sande katolske hellige hos os vil komme mere til sin
ret end de tidligere var. Man behøver da ikke bare at kano
nisere Karl Marx og Johan Sverdrup, Lenin og Ivar Aasen,
Bjørnson og Matisse. Det kan ogsaa ha sin betyd ning at
sætte sig ind i den hellige Franciscus, den hellige Bern
hards eller den hellige Elisabeths liv og virke. Den hel
lige Elisabeth f. eks. har man fra protestantisk hold bebrei
det at hun skilte sig fra sin familie og sine barn for helt at
gaa op i den høieste kjærlighetsgjerning. Som hos alle store
helgener er det ogsaa hos hende en heroisk livsföring som
kommer til uttryk og som har sine inderste røtter i en dyp
intuition. Derfor er netop den hellige Elisabeths stilling til
sine barn noget meget mere end en forsømmelse av familien
122
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
