Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Slegtstradition
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slegstradition.
Om Erik Ottessøns søn Bernt Orning (1614—1677) for
talte slegtens kvinder at han «syntes at have tvende na
turer udi en persona. Udi sin omgiængels med adelsdamer
hvilket han dog ei syntes at amusere sig synderligen med
begegnede han disse med den galanteste høviskhed og tække
lighed, men helst dog gantede han sig med de letfærdige og
løse duller og deier; da iklædte han sig ligervis som grovt
stof-tøi udi sin person, disse amuserede han sig med, jo
frækkere, jo liederliche, jo unverschämte, desto bedre; da
kunde han være udaf sær groff kjæftz med grove ord, svær
gen og banden, hvilket han ved sin stadige verdeltz udi ör
logen sig tillagt havde; thi örlogen var ligervis som hans
livsens lyst og orlogsskibet ligervis som hans sande og kjære
hjem». Bernt Orning hadde som sin fornemste bislop
perske eller «Haupt-Dulle» et hollandsk fruentimmer, Divert
fra Geelmuyden: «Hun en sælsom quindespersona var med
sterke drifter udi sit kjød og andet ondt tøi beheftet»; men
eftersom hun begyndte «ligervis som et sleipent søe-insectum
udi senhøsttiden at gustnes og blive flosset udi kanterne»,
blev han «grundigen kjed af dette maledidede hespetræ og
spektakkel», og av hans strid med hende utspandt der sig
en proces av stor komisk virkning, som forfatteren fortæller
dels efter traditionen, dels efter dokumenterne.
I de følgende slegtled er der mere romantik. Der er
den navnløse isjomfruen, der «fornøiet sig med pistoler og
støtkaarder likesom andre kvinder med naal og saks» og
som tilslut dræpte sin nærgaaende fæstemand i en likefrem
duel. Der er dragonkapteinen som faldt ved Malplaquet, og
der er den lyse Jomfru Tina, hvis svenske elskede faldt ved
Gadebusch og som seiv blev slaat overbord av storbommen
en uveirsdag paa Boknfjorden 1, og mange andre.
1 «En ungersvend og studiosus udi theologica, som ombord var berettede
til hendes moder at da hun udi det svære hav slagen blev, hun da det græ
ciske ord Pontos (hav) udraabet havde; men hendes moder som nu enke var,
udsagde, at hun visselig forstod noget lidet udi latinmaalet, men intet udi det
græciske, men havde hendes fæstensmand, som ved Gadebusch falden blev,
det navn Pontus til fornavn».
139
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
