Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: England i vore dage set i lys av fortiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
Gallisk aand er det fineste og mest skarpslepne vaaben for
tanken og fransk sprog dens mest fuldkomne redskap. Den
franske bonde er mere flittig og vindskipelig end nogen anden.
Likevel har den britiske nation førerskapet mellem folkene.
Hvad er grunden til dette? Det er ikke fordi Storbritannien
fra naturens haand er rikere utstyret end andre lande i Europa.
Andre lande eier næsten likesaa store naturlige rigdommer,
paa kul og mineraler. Heller ikke er det fordi de Britiske
Øer ligger som en liten verden for sig seiv og samtidig midt
imot utløpet av de store elvene i Mellemeuropa. Var det
bare disse faktorer som det kom an paa, da skulde Neder
landene rettelig har været midtpunktet i Europa. Men de
er det ikke. Nei, det er historien, utviklingen gjennem tusen
aar, et samspil av lykkelige omstændigheter og av de sty
rendes og folkets evne til at gripe til i rette øieblik og til at
se videre utover i fremtiden som har skapt det britiske rikes
verdensstilling. Vi ser dette bedst, nåar vi sammenligner
Englands historie med Hollands og Belgiens.
I middelalderen laa England endda i en avkrok av ver
den, næringslivet laa nede, det meste av utførselen uld var
den vigtigste utførselsvare var i hænderne paa utlændinger.
Først paa 1300- og 1400-tallet begynder det at komme litt
liv i Englands handel og skibsfart. Det nuværende Belgien,
og særlig grevskapet Flandern, var dengang midtpunktet for
handel og industri og Brugge den vigtigste handelsby nord
for Alperne. I Flandern seirer tidligere end noget andet sted
nord for Alperne i første halvdel av 1300-tallet det borgerlige
demokrati. Men Flandern alene var ikke sterkt og folkerikt
nok til at bli en fører mellem folkene, og det nuværende
Holland og Belgien var omkr. 1300 delt i en række smaa
fyrstendømmer. Flandern, endda det er et germansk land,
og Artois var len under Frankrike. Resten, Brabant, Hen
negau, Holland, Zeeland o.s.v. tilhørte det tysk-romerske rike.
Demokratiet fik dog ikke længe sitte ved roret i Flandern,
men maatte paany gi tapt overfor fyrstemagten. I 1384 blev
Filip den dristige av Burgund ved giftermaal greve av Flan
dern. Han og hans efterfølgere av det burgundiske hus sam
ler i den følgende lid hele Nederlandene til ett rike og gir
derved handel og industri rygstø i en sterk statsmagt. Hittil
hadde de sydlige Nederlande hat overtaket. Men nu vokser
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
