Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: England i vore dage set i lys av fortiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 Samtiden. 1925
England i vore dage set i lys av förtiden.
paa 1400-tallet hollænderne frem til en sjømagt og begynder
at ta kampen op med hanseaterne som hittil hadde hat mag
ten ved Nordsjøen og Østersjøen. Siden gaar det stadig til
bake med Hanseforbundet, og da grevefeiden i 1537 er slut,
er det ophørt at være en stormagt. Hollænderne er blit den
første sjøfarende nation i Europa. Samtidig har Antwerpen
avløst Brugge som midtpunkt for verdenshandelen og har for
holdsvis endda større betydning end London i vore dage.
Hollændere, flamlændere og walloner er begyndt at føle
sig som én nation og blir bundet sammen av fælles institu
tioner og fælles kultur. Her som i England raader frihet og
selvstyre. I kunst og aandsliv har Nederlandene ved siden
av Italien førerskapet i Europa. Men saa kommer historiens
haarde haand og skjærer denne løfterike utvikling over.
Nederlandene fik ikke lov til at være sig seiv nok. Slutten
av middelalderen er fyrstepolitikkens gyldne tid, den som har
voldt Europa saa mange kriger og ulykker. Alt før det bur
gundiske hus hadde samlet Nederlandene til ett, var fyrste
politik begyndt at binde den østlige del av det tysk-romerske
rike, Bøhmen, Østerrike 0.5.v., sammen. Hele denne rike
arv tilfaldt tilslut Habsburgerne. Saa faldt Karl den dristige
av Burgund i 1477. Hans datter og eneste arving giftet sig
med Habsburgeren, keiser Maximilian og under dennes søn
nesøn, Karl V, blev Nederlandene en del av det habsburgske
verdensrike. Efter keiser Karl arvet Filip II av Spanien,
hans søn, Nederlandene. Den gamle frihet blir nu under
det spanske styre avløst av voldsherredømme, og reformationen,
som tidlig hadde vundet indgang i Nederlandene, blir blodig
undertrykt. Tilslut reiser nederlænderne sig mot hertugen
av Albas rædselsvælde, og den nederlandske frihetskamp,
kanske det mest lysende avsnit av vor verdensdels lange saga,
begynder. Men Vilhelm av Oranien magtet ikke at gjøre
hele Nederlandene fri. Ved unionen til Utrecht 1579 skiller
de nordlige og de sydlige Nederlande sig fra hverandre, og
endskapen blir at bare de nordlige Nederlande gjør sig uav
hængige og avkaster Romerkirkens aak, mens katolicismen
og Spanien beholder de sydlige Nederlande. Siden den
tid har hollændere og belgiere vandret skilte veier. Forsøket
paa efter Wienerkongressen at knytte dem sammen igjen
mislykkedes snart, og venskapet mellem de to folk er i vore
173
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
