Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros - IV. Racine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et qui, ne concevant que d’aveugles désirs,
Languit dans les faveurs et meurt dans les plaisirs:
Ma passion pour vous, généreuse et solide,
A la vertu pour ame et la raison pour guide,
La gloire pour objet et veut, sous votre loi,
Mettre en ce jour illustre et I’univers et moi.
Man lægger merke til denne sterke reaktion, næsten foragt
som her uttales likeoverfor hele føleriet med al dens folle
ardeur, dens sens en tumulte, med fremhæven av det helvede,
hvor sjælene fortæres, sans qu’elle se consulte. Med blikket
paa den beklagelige slaphet likeoverfor disse blinde egocen
triske drifter som forpester og fortærer sjælelivet, forsterkes
motsætningen til den fornuftsledede lidenskap, hvis væsen er
généreuse et solide og som bygger paa vertu, raison, gloire.
Endelig sluterklæringen hvor hun lægger sig seiv og hele sin
verden for den elskedes føtter.
Saa blir Pulcheria valgt til keiserinde, og vi faar samme
pligtkollision som i Bérénice. Hun maa nu udelukkende
vælge sin mand av hensyn til statens tarv. Hun var paa én
gang hersker og kvinde, tronen stillet sig mot hendes ømmeste
længsler. Men hun maatte se paa sin kjærlighet som hun
saa paa sine undersaatter, og der maatte hun kræve respekt
for sin krone. Hun som seiv krævet lydighet, maatte gi et
lydighetens eksempel. Kjærligheten maatte underordne sig
forstanden, som man sa i gamle dage. Pulcheria har i sin
sjæl, ikke bare i det ydre, men ogsaa i sine tanker bygget
keiserinden op i sig, ja endogsaa mot sig seiv. Det er her
den samme foragt som kommer tilsyne likeoverfor føleriet,
hvor dette søker at trænge sig ind der hvor det ikke passer
sig med sine sukke og taarer.
La plus ferme couronne est bientöt ebranlée
Quand un effort d’amour semble I’avoir volée ;
Et pour garder un rang si cher a nos désirs
Il faut un plus grand art que celui des soupirs.
Ne vous abaissez pas a la honte des larmes;
Contre un devoir si fort ce sont des faibles armes;
Et si de teis secours vous couronnaient ailleurs,
J’aurais pitié dun sceptre acheté par des pleurs.
Slike pligtvers har gjennem generationer klinget i ørene
paa unge franske kvinder, har git deres rike, fine følelsesliv
karakter, har været med at bygge de tusener av sterke fran-
195
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
