Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros - IV. Racine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett.
hofmand, med dræpende esprit og som kunde gi haarde slag.
Den gamle Corneille var mut, frygtsom og indesluttet, levet
i en avkrok, og folk som hatet Racine gav sig altid mine av
at ville beskytte en genial gammel mand uten forsvar og
forsvarere. Forøvrig hadde Corneille ikke noget forsvar behov.
Hans berömmelse var fastslaat omend en smule dalende,
men den hadde den uvurderlige fortjeneste at den ikke
skygget for selvglade ældre og yngre forfattere. Racine hadde
mot sig hele den ældre generation, desuten alle de yngre
tragikere, hele den autoriserte teaterkritik, likesom han var
paa det sorte bret hos alle litteraturens kreti og pleti, som
brukte ham til skyteskive. Racine var et helt igjennem
sensibelt menneske. Han sier en gang til sin søn: «Den
mindste kritik, en liten ondskapsfuldhet, har altid gjort mig
mere ondt end alle lovtaler har glædet mig.» Alt dette har
git ham en avsmak for litteraturen og hele den litterære
trafik, saaledes at han magtet at gjøre dette sjeldne skridt,
at trække sig tilbake fra det aktive kunstnerliv med dets lar
mende ære, kamp og seire til et stille, fredelig, kontempla
tivt familieliv med en stilfærdig dyrkning av sin have, sin
Gud, sin hustru og sine barn. Det er en Rafael-natur, som
lar kunstneren i sig dø i samme alder som pavehoffets store
maler overanstrengt gik ut av livet.
Racines teater er kvindelig som Corneilles er mandlig
han har sterkere end nogen ført frem det evig kvindelige
paa scenen, de disciplinerte og de kyske med dype følelser,
Andromaque, Bérénice, Iphigénie, de med tøilesløs ærgjer
righet som Agrippina og Athalie, og de med tøilesløs kjær
lighet som Hermanie, Roxane, Phédre, hvis kjærlighet driver
mot forbrydelse og ulykke gjennem en strøm og motstrøm
av motsatte tanker og følelser haab, frygt, heftighet, jalousi.
Og alt dette er ført frem i et sprog saa klart, med en evne til
at analysere følelser, som gir det vilde følelsesliv en harmonisk
skjønnet. Han klarlægger følelseslivet, dets menneskelighet,
slik de møtes i passionernes verden. En forlatt kvinde dræ
per sin elskede gjennem rivalen (Andromaque), en bedraget
kvinde hevner sig paa sin rival og paa sin elskede (Bajazet),
en elsker skiller sig fra sin elskede for en anden interesses
skyld eller av pligt (Bérénice), en strid mellem to brødre
eller en søn som vil frigjøre sig fra sin herskesyke mor
200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
