Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Nogen ord om Gran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOGEN ORD OM GRAN.
Den flok av elever som professor Gerhard Gran hadde,
og hans mange venner, samtidige og yngre, blandt kol
leger og blandt literaturhistorikere i og udenfor Norge vil
vide at rede ud hans særegenhed som lærer og som viden
skabsmand. Det er derfor kanske anmassende, nåar jeg siger
at bestemmende blir ogsaa der de to hovedmiliøer og
de blir at fastholde ogsaa der: for det første Bergen som
hans hjemstavn, for det andet 80-aaren.es gennembruds- og
bohém-tid. Ikke saa at forståa at han var en spaan paa
strømmen, tvertimod! Han blev ikke liggende fast ude i den.
Men er man éngang grodd sammen med et miliø, faar det
jo belydning, seiv om man træder i reaktion mod det eller
endog frigør sig; miliø virker, ligegyldig om det tiltrækker
eller frastøder. lalfald blir der vel nogen som ogsaa kom
mer til at ta dette med, nåar hans ansigt skal tegnes.
En, som ikke hører fagkredsen til, faar holde sig til an
dre sider. Og nåar jeg skal si nogen ord her, da vil jeg
mindes det barnslige ved Gran, som holdt sig forunderlig
usvækket til det sidste. Det er dette, jeg især beundrer hos
én, hvis ambition dog var det at være Europæeren iblandt
os. For jeg synes, jeg ser ham steile ved en slik udifferen
tieret glose sat i forbindelse med ham, ser tillige hans
rationalistiske sky reise sig for alt som streifer affektation
16 Samtiden. 1925.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
