Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Gerhard Gran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GERHARD GRAN.
Meget godt og sandt er sagt om Gerhard Gran i dagene
efter hans død. Skal noget nyt kunne sies før av
stand i tid lærer os mere maa det bli av personlig art.
Til grund lægger jeg et brev, som Gran sendte mig som
meren 1910. Dengang arbeidet han med Rousseau. Det er
kjendt at han vilde videre, over Herder frem til Wergeland.
Gjennem tre «romantikere» vilde han forklare det 19de aar
hundredes tilblivelse.
Gran mistænkte somme av sine elever for at lide av
overtro paa miljøkulturen, «dannelsen» Rousseaus, Her
ders og Wergelands fiende. Ved en studenterfest vaaren 1910
hadde han hørt nogen ord a v de unge o m de unge. Der
var uttalt et haab om at de engang skulde komme til at holde
«litt leven» i landet. Gran heftet sig ved uttrykket; det tydet
paa et maal. Men midlet som blev nævnt eller det ene
av midlerne huet ham ikke. Der blev talt, jeg tror for
den «æstetisk-akademiske dannelse» : «Ogsaa denne kultur
maa vi ha med, vi kan ikke undvære den, vi har ikke raad
til at undvære den.»
I sit brev citerer Gran disse ord og fortsætter: «Jeg
negter ikke for, at ytringen gjorde mig usikker; for er det
noget jeg føler mig forvisset om, saa er det det, at den kul
tur, De sigtet til, den kan vi undvære, den maa vi undvære,
vi har simpelthen ikke raad til at ha den med. Slipper dere
ikke den, er jeg ræd der blir ikke meget av levenet.»
«Det er den Sagen-Welhavenske linje. Sagen var hist og
her litt av et mandfolk, og Welhaven var et helt mand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
