Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Gerhard Gran i unge dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran i unge dage.
kunde jo ikke faa mere end et avslag, og det var jeg nu saa
vant til.
Kort efter fik jeg et bankobrev. «Indlagt 25 kroner» stod
der paa konvolutten, og 25 kroner var en svimlende sum
dengang.
Hvem ialverden kunde det være, som sendte mig alle
disse penge?
«Samtiden» stod der paa konvolutten; kunde det være
mulig? Hvordan kunde det hænge sammen? Her gaar samt
lige forlæggere i Norge og Danmark hen i skjøn enighet og
henviser mine vers til papirkurven, og mesteren seiv, Holger
Drachmann, sætter sit høie navn under den dræpende dom.
Og saa kommer denne haardkokte realist, denne mand
fra ottiaarene, denne adjunkt i Bergen nei; min forstand
stod aldeles stille.
Men ikke nok med det; bankobrevet indeholdt flere over
raskelser. For da jeg hadde aapnet konvolutten og eftertællet
beløpet, viste det sig, at der siet ikke laa 25 kroner; der laa
en tikrone formeget, der laa 35 kroner i den vidunderlige
konvolut!
Da jeg senere skrev til adjunkt Gran og fortalte om denne
merkværdige tikrone, svarte han kort og godt, at jeg var en
stor tosk. Dette kan se ut som en bagatel, og dog er det et
ypperlig eksempel paa Grans følsomme og lystige omtanke.
Han har ræsonnert som saa: En ung student, som faar 25
kroner for sine første vers, han har kun ett at gjøre: at holde
fest for honoraret. Men ret betænkt er 25 kroner noksaa
snaut at holde fest for, 35 er unegtelig bedre. Hvorefter han
med et skøieragtig smil putter tikronen i konvolutten og fryder
sig baade over förvirringen og festen.
°g jeg kan forsikre, at han opnaadde sin hensigt: festen
blev ung og himmelglad og aldeles uforglemmelig.
«Samtiden» kom ut; sandelig! der stod digtene ! Der stod
de skinbarlig alle tre ! De vakte en viss opsigt ; de blev endog
rosende omtalt i flere hovedstadsaviser ; det var da svært,
syntes vi allesammen.
Imidlertid drev jeg paa med jussen; ikke saa at forståa
at jeg skjønte et levende muk av det hele; men det var nu
engang noget som maatte undagjøres.
Nogen tid efter bragle posten fra Bergen en ny skrivelse
237
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
