Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Gerhard Gran i unge dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilhelm Krag.
meget forunderligere end baade bankobrevet og tikronen ; ja
saa forunderlig, at jeg neppe tror der i hele verdenshistorien
er avsendt og mottat et brev, som i sit slags har været saa
forunderlig som dette.
Jeg mottok nemlig fra boktrykker John Grieg et tilbud
om at trykke og utgi en samling digte, hvis jeg hadde en
saadan færdig.
Jeg tviler paa at noget lignende er hændt nogensinde før :
dette at en forlægger likefrem ber om lov til at trykke og
utgi en debuterende lyrikers digtsamling.
Senere fortalte rigtignok John Grieg mig med høi, glad
latter, at han syntes mine vers var det vildeste væv, han
nogensinde hadde læst i sit syndige liv; men hvordan hang
det saa sammen?
Det var nu ikke saa forskrækkelig vanskelig at finde
løsningen paa den gaade. Hver eneste dag gik Gerhard
Gran indom John Grieg paa hans kontor; han var rigtig som
hjemme i de smaa hyggelige rum, ruslet rundt baade høit
og lavt og hadde et litet ord at si hver især av funktionærerne ;
de elsket ham høit allesammen.
Tilslut havnet han stadig inde hos Grieg paa hans privat
kontor; der røkte de to venner omkap, saa det var livsfarlig
åtkomme ind til dem; der gik praten og diskussionen kjapt
og uten omsvøp, og der var det Gerhard Gran gav Grieg sine
gode raad, som han altid fulgte, dog efteråt de først hadde
regalert hinanden med de obligate bergenske pudsigheter
og nærgaaenheter.
Paa dette kontor var det, hint enestaaende brev til den
unge debuterende lyriker blev skrevet; det var John Grieg,
som skrev det, men det var Gerhard Gran som fik ham til
at skrive det.
I ilere somre bodde jeg hos John Grieg som gjest paa
hans landsted ved Minne ikke langt fra Bergen.
En sommer hadde jeg et tyndt litet manuskript med i
min kuffert: det var manuskriptet til Obstfelders digte.
Men dengang John Grieg hadde læst d e digte, da skulde
man ha set et snodig fjæs! Det pleide at være et rigtig for
slagent skøierfjæs, rede til alskens malice og lystighet, men
da! Det var blekt av bekymring, eller kanske hellere: av
fortvilelse, og Grieg banket sig langsomt og eftertænksomt med
238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
