Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Gerhard Gran i unge dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilhelm Krag.
mere til: snart rangerte dekadenterne adskillig over ottiaare
nes bohémer i farlighet. Og da saa en stakkars forvildet ung
student, som «skrev», gik hen og skjøt sig, brast det et uveir
løs, som man skal gaa langt for at finde make til. I pressen
præstertes det utrolige, en skribent, som forresten senere blev
en av vore ypperste, föreslog for fuldt alvor, at disse unge
dekadenter skulde sendes paa strafarbeide ute paa landet.
Prestens gravtale var übeskrivelig i sin raahet ; det truet med
rettergang og forhør og hele spetaklet endte med, at nok en ung
digter blev drevet i døden av den tullete opinion.
Og ikke én myndig stemme i virvaret, ikke én voksen
mand, som hadde mot og vilje til at si ifrå; tænk om vi
dengang hadde hat Gerhard Gran iblandt os!
Netop i denne tid var det jeg kom til Bergen og midt i
den Gerhard Granske kreds.
For en overgang at komme fra hovedstadens mørke og
uhyggelige utskeielser til den frie rene lyse luft derborte.
Med alle de motbydelige indtryk fra vinteren og vaaren
kom jeg en straalende sommerdag til Bergen paa besøk hos
min forlægger.
Det var tidlig om morgenen; jeg stod paa dækket, da vi
la til bryggen og saa til min forundring en mægtig landauer
forspændt to vælige hester rulle frem foran landgangen.
Kusken kom ombord og spurte efter mig. Hvadbeha
ger? Kunde denne herremandsdöning være bestemt for mig,
den fordærvelige samfundsfarlige dekadent? Det maatte da
sikkert være en misforstaaelse. Men nei da; det var ingen
misforstaaelse. Kusken tok uten videre mine saker og bragte
dem ombord i landaueren ; de blanke pragthester satte sig i be
vægelse og stanset litt efter utenfor et hyggelig gammeldags
hotel; der stod et værelse til disposition, der var dækket en
himmelsk frokost i spisesalen ; her maatte jeg kose mig som
jeg bedst kunde, saa skulde kusken komme igjen om to timer
og kjøre mig ut til landstedet.
Samme aften, eller kanske nogen aftener senere, blev der
holdt selskap for kredsen; det var for mig som at komme
til et fjernt og fremmed land.
I Kristiania hadde jeg hittil kun bevæget mig inden to sterkt
begrænsede lag : enten ultrakonservative, gammeldagse embeds
mandskredse, bra og hæderlige folk, gudbevares. Men hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
