Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valborg Erichsen: Gerhard Gran og studenterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valborg Erichsen.
Gerhard Gran og studenterne.
skulde være avvisende eller haansk overfor en oprigtig me
ningsytring.
Der var jo mange slags mennesker i hans auditorium,
og mange av dem— ja de fleste stod hans eget aandspræg
fjernt. Men det generte ham aldrig. Tvertom. Det øket
hans interesse, nåar han bare kunde komme dem ind paa
livet, faa hui paa dem. Det eneste som irriterte ham og
gjorde ham utaalmodig, var studenter som kom til hans
timer pligtmæssig, uten interesser, saa han ikke kunde komme
indenfor skallet av en sløv passivitet.
Seiv var jo Gerhard Gran vaaken og aktiv til det sidste,
og enhver form for menneskelig aktivitet og egenart kaldte
paa hans deltagelse.
Ingen hadde større glæde av denne sympatiske interesse,
av hans varme overfor mennesker, end hans elever; ingen
har større grund til at takke ham. Overfor ham seiv var
det ikke let at komme til med en taknemmelighetsytring. Man
hadde en instinktmæssig følelse av at han nødig vilde ha
direkte uttryk for den slags ting. Desto sterkere maa ønsket
være om ialfald nu at si nogen ord til tak.
255
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
