Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anton Mohr: Joseph Caillaux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anton Mohr.
Clemenceau og mange, mange flere med dem, hele det natio
nalistiske Frankrikes første mænd, alle blev de ut igjennem 1912
og 1913 de mere eller mindre haardt medfarne ofre fra hans
bitende sarkasme og hans paa solide finansielle argumenter
byggede angrep. Intet under, at de hatet ham slik som bare
en fransk politiker kan hate en anden, d. v. s. ikke bare i
kammeret og i pressen, men like ind paa privatlivets ene
merker. Og de forsmaadde ikke at bruke ethvert middel,
endog de mest lavtliggende, for om mulig at komme ham
tillivs. „ ~,
Foreløbig dog uten resultat. Det var tvertom Cailleaux
som endnu engang blev den seirende i kampen. Han hadde
ganske visst ikke magtet at forhindre vedtagelsen av loven
om den treaarige tjenestetid (7de juli 1913) - han profeterte
ved den anledning med en næsten uhyggelig ret, at inden ett
aar vilde denne lov føre til krig med Tyskland ! men mindre
end et halvt aar senere var hans stilling saa styrket, at han
vaaget et dræpende slag mot sine motstandere. Det var paa
spørsmaalet om en ekstraordinær bevilgning paa 1300 mil
lioner francs til hæren. I kraftige, overbevisende ordelag ut
målte Cailleaux hvordan denne uhyre bevilgning (det var guld
francs den gangen!) ikke alene vilde totalt tilintetgjøre de
beskedne spareforsøk som i de sidste aar var blit indledet,
men at den likefrem rna åtte virke som en direkte kngsbe
vilgning, ja, som en utfordrende krigstrudsel overfor hele den
øvrige verden. Hans argumentation var saa solid, talmæssig
underbygget og blev fremført med en saa overbevisende klar
het, at kammeret ved avstemningen med 290 mot 275 stem
mer forkastet forslaget.
Faa dage senere (Bde december 1913) finder vi Cailleaux
atter som Frankrikes finansminister, denne gang i ministeriet
Doumerge (den nuværende præsident). Og atter tar han
med usvækket iver op sin store kamp for indførelsen av en
indtægtsskat, i hvilken forholdsregel han mener at se det
eneste helt effektive middel til en sanering av Frankrikes
finanser.
Da rammes pludselig den aktive mand av en tragisk be
givenhet som med ett slag for lange tider skulde tilintetgjøre
hans politiske løpebane.
Blandt de blade som mest ihærdig og mest ondsindet
268
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
