Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. VI. Den revolutionære tante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjertets og aandens nihilisme. Det er den romantiske øde
læggelse av evnen til at tænke i overensstemmelse med livets
realiteter, hvor det naturlig maa regnes med fællesskapet i den
enkeltes interesser og de almene sociale. Og disse følelses
slaver, spekulanter i viljens ruin og tænkningens uorden, vil
altid ha fremstøt, altid bevægelse med stadige ønsker, en
aandens kroniske revolutionstilstand. Den gamle religion og
den gamle moral formet karakterer. Kvindelig takt og den
dannede mands sikre evner ordnet og forædlet forholdet
mennesker imellem. Der fandtes en smilende og übevisst
kritik, altid aktiv, som vernet sindet mot alskens utopier, og
her hadde kvinden sin naturlige pläds i den gamle kultur.
Rousseau skapte i sin Julie den urolige, i skyerne svævende,
den stadig prækende kvinde. «Jeg elsker mindre det jeg ser
i dig end det jeg tror at føle i mig seiv.» Og dette som Julie
føler i sig seiv, præker hun op og ned i det uendelige. Det
er en mand som har skapt denne Julie, og hun blir derfor
like utaalmodig, like revolutionær som manden og desuten
hysterisk paa grund av sit langt sterkere følelsesliv. Vi faar
den anarkiske kvinde, som i alt det almene og sociale vil
overføre sine private følelser og meninger, sin private Gud.
Men religion og filosofi, det er discipliner, ikke private fore
tagender. Dette nye kvindeideal, som staar i direkte strid
med det gamle klassiske, kan vi sammenfatte i den revolu
tionære tante, som vore digtere har gjort saa aktuel. Hos
Ibsen har vi denne type i de forskjelligste avskygninger. Det
er Hjørdis-naturene som hidser mænd til strid istedenfor at
berolige dem. Det er tante Lona Hessel som bar været i
Amerika og lært sig frihet, likhet og broderskap, og det er
«Tante Ulrikke», et meget tidstypisk arbeide av den ibsenske
skole. Men klarest i sin skjæbnesvangre aktualitet kom
mer hun frem i et videnskabelig arbeide, i Halvdan Kohts
store trebinds arbeide over Johan Sverdrup. Her har vi et
ganske godt bevis paa den rolle disse vore rousseauske revo
lutionære tanter har spillet i vört samfundslivs historie. Dette
verk er av alle sakkyndige omtalt som en solid og sikker
forskningsdaad. Som altid hos den ne grundige forskerfremlægges
en mængde stof, og for den som interesserer sig for det par
lamentariske livs irganger, dets komiteer og mænd, maa her
være en rik kilde til glæde og belæring. Det synes mig dog
311
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
