Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. VI. Den revolutionære tante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
av Gud, oplysning og frihet, fandt hun saa at burde ind
plante hos Johan Sverdrup og utviklet saa videre hos ham
hat til despotisme og undertrykkelse. «Aldrig har jeg,» skriver
tante Lise til sin kjære elev Johan, «paa min lange vandring
gjennem livet lært at kjende nogen der saaledes i ett og alt
har sympatisert med mig som du, dine tanker er mine tanker.»
Han var hende kjær som blodsförvant, men endda kjærere
som aandsforvant. Det er dypt betegnende, noget visst sym
bolsk i det at det nye Norges store, centrale, politiske kraft
ifølge Koht bygger op sin livsgjerning paa den sikkerlig meget
elskelige tante Lises foragt for det fjerde bud. Vi har alle
møtt disse elskelige gamle tanter som «pløiet teologiske
skrifter, læste historie, geografi og naturfag, som lærte store
bøker utenat og som skrev av i sin helhet de verker de
vilde tilegne sig». Hvor er de ikke elskelige i sin iver, i sin
patetiske indignation over al formentlig uret ifrå Adams ung
domsaar og nedover i tiden, hvor selvoptat i sin kamp mot
egoisme, hvor selvtilfreds i sin altomfattende følsomhet. Men
hvor det gjælder politik, tror jeg det i mange retninger vilde
været heldigere om det norske folk hadde gaat til valg paa
programmet «mistillid til tante Lise» end paa «tillid til tanten»,
«tillid til Johan Sverdrup».
Hele denne rousseauske følelsesverden med disse revolu
tionære tanter var selvfølgelig vel kjendt av klassicismens
menneskekjendere. Holberg har flere steder været inde paa
dette, og i «Den vægelsindede» gir han en indgaaende studie
av den romantiske neurose slik han saa den hos en av sin
tids revolutionære tanter. Henrik behøver intet andet urverk
end sin madames sind, «thi nåar hun 8 eller 9 Gange om
Morgenen har været vexel-viis from, arrig, gudfrygtig, ugude
lig, verdslig, geystlig, ødsel, sparsom, aabenmundet, taus, yd
myg, hovmodig, saa veed jeg, det er ikke langt fra Middag;
og nåar hun om Eftermiddagen har spillet ligesaa længe Bold
med hendes Sind, veed jeg ungefehr, at det er Aften. Jeg har
længe grubiet paa hvad det kand være, og endelig efter lang
Speculatz faldet paa de Tanker, at der maa være en 5, 6 Siæle
i hende, som føre Kriig sammen. En gudfrygtig Siæl, hvilken
nåar den faaer den ugudelige Siæl under sig, blir Madamen
gudfrygtig, saalænge det varer. Den lystige Siæl faaer Over
haand, saa skal jeg ud i Byen undertiden i saadant Veyr,
313
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
