Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Larsen: Folket og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folket og religionen.
Og det skal han være. Folket skal ingen herre være,
mennesket skal ikke være gud!
Trællen mangler først og fremst evne til analogislut
ninger, han tænker bare ett, er bare ett. Naar det f. eks., som
Handeland fortæller, straks danner sig fabler og myter om
Rettedal («han var av dei menneskje som fanga folkefanta
sien»), slik at det alt et par aar. efter hans død er vanskelig
at skjelne mellem digt og virkelighet, saa nytter del ikke at
fortælle dem at det samme maa ha været tilfælde med Jesus
og apostlene og det i langt høiere grad.
En tanke rammer den simple mand som en sten i hodet,
dræper alt andet i ham paa stedet, og der er derefter ingen
ting andet eller mere i ham end denne sten. Tanken har
knust ham og tat hans væsens plads. Derfor er smaa men
nesker i saa høi grad uttryk for kræfter, mere, langt mere
end de større i hvem aanden som slåar ned kan bli til frihet
og dræpe tanken, vælte stenen fra graven!
«Bekjendelsens» bersærkerbrøl er en kraft som utbreder
mørke omkring sig. Da er der mere lys i den saakaldte libe
rale teologi. Den har alles foragt i øieblikket, ogsaa de bedstes,
ser det ut til ; men med urette. Den er den frembrytende
erkjendelse, blek og tilsynelatende falsk, et rent kulisselys,
men den som kjender sandheten kan ikke la sig bedrage.
Mellem ortodoksien og friheten ligger liberalismen, fri
heten er paa den anden side.
Men friheten er i miskredit for tiden, og med rette.
Menneskene har lemlæstet sig slik med den at det er bedst
den tages fra dem en stund; de har gaat sig saa vild med det
lys de fik at det er bedst de sitter i mørke en tid.
Hverken professor Hallesby eller docent Mowinckel be
høver derfor at frygte noget; den enes frihet og den andens
tvang er i sterkere hænder: de mægtige skaperhænder som den
dag idag opholder tingene og sender en Kristus i sin tid, en
docent Mowinckel en anden gang og en professor Hallesby
nåar det er surest nødvendig.
Handeland sier om presten Meyer at han «forstod ikkje
livs m akti i det nye som braut fram».
Det er sandt og forsaavidt har han ogsaa gjort Rettedal
Gud er herren.
353
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
