Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Larsen: Folket og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alf Larsen.
uret i sin avvisende karakteristik. Det gamle er døvt, det
maa skrikes op.
Det gamle forstod ikke livsmagten i det nye, men det
nye forstod heller ikke livsmagten i det gamle, i det som
evig skal være og er det samme. Det forstaar det ikke
endda, men nu er det kommet saa langt at det seiv vil være
det evige. Blindt og tankeløst men med livets magt borer
det sig op mot tronen.
Alt er vendt om igjen. Friheten var kommet til os; den
hadde virkelig seiret. Den tid vi har levet kommer ikke snart
igjen. Den gamle «reaktion» hadde bøiet knæ, alt var et mi
nimum av tvang, og lovene sov, slik som de helst skal. Men
de gamle aander som laa bastet og bundet av friheten, av
hvermands maatehold, begyndte at røre sig paany. Og
de begyndte netop at røre sig i dem som hadde slaat dem
ned. Det er tingenes orden. De frikirkelige retninger vil
tvangen nu. Anarkisterne vil diktaturet.
Hos Handeland staar dette at læse mellem linjerne. Fa
bian Månsson vet det og fortæller det med bevisst kunst.
Fabian Månsson har valgt at se tingene nedefra, fra fol
kets standpunkt, han er seiv en av dem, litt av en lægpræ
dikant som den «Häst-August» han fortæller om, han har tat
sin gamle natur og sit «dragspel> med sig ind i det nye, in
gen skal tvile paa hans sympatier, men han er kunstner, og
kunstneren tjener bare livet, enten han vil eller ei.
Fabian Månssons forfatterskap er der grund til at mis
unde vort naboland. Han har allerede skapt to høist egenartede
verker, to brede og pragtfulde digtninger paa historisk grund.
I den første, som det her er tale om, «Rättfärdiggörelsen
genom tron» har han behandlet religionen i folket, i den
anden, «Set. Eriks gård» har han tat historien for sig. Det
er virkelig en ny historieskrivning; i den er mennesket med,
med alt som hører det til: lidenskaper og lyster, dumhet og
dygtighet, genialitet og skjæbnesvangre feilgrep; i den er ogsaa
tilfældigheterne med og forsynet, den ukjendte styrelse som
har mere at si end de evige nittenaaringer tror. Fabian Måns
son slæper med sig litt av folkets «overtro», han har et
litet mørkt punkt i sit indre, det er hans lys, det forhindrer
ham i at tro at han vet alt.
Alt er vendt om.
354
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
