Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Larsen: Folket og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folket og religionen.
Fabian Månsson er kunstner, han kjender sine egne
grænser; han er filosof, han kjender verdens grænser.
Det kan være at han laaner bort av sin egen rigdom til
disse fattige i aanden. hans hjertes barn, men han gjør ikke
andet end hvad den rigtige digter skal gjøre, han skal for
større og forklare saa at vi andre kan se og forståa. Han
laaner dem sine ord, men de taler med sin egen tunge. De
springer frem i sin egenart: den ene mørk og kranglete,
«vresig» og haard, den anden munter og blankt fortrøstnings
fuld, den tredje lammet, mistænksom og tvilende. Og vi ser
like ned til de virkelige tilstande i deres sjæl: dit er den
kommet, dit den og den ikke længer. Med disse enfoldige
sjæle hæver han sig til profeternes patos og til høisangens
poesi, han folger dem til de laveste steder og han er med
dem i himmerikes rike. Den fattigste menneskesjæl, den
simpleste øbo kan ogsaa komme dér. Det er det eneste de
mokrati.
Sjelden har jeg læst en bok der fortalte saa meget om
det man kalder folket, og som fik saa meget med av det som
de mange store romaner fra demokratiets tidsalder er saa
tomme paa, og saa dypt uvidende om.
Hans stil er forbausende jevn, men han hører til de mænd
fra folket som vi undertiden træffer i historien og politikken,
som sier konger sandheten og utstraaler en bred og magt
fuld værdighet i sine hjemmegjorte klær.
Begivenheternes forløp er i virkeligheten det samme i
hans bok som i Handelands.
Det begynder som en strid for livet, en trang og bitter
fattigdom som kjæmper med døden om hvert stykke brød,
en haard og selvretfærdig aand som ikke kjender til naade
med sig seiv og derfor heller ikke med andre. Det er ret
færdiggjørelsen ved gjerninger. Hatet til de «rike» er dumpt
og brændende, og da der paa den tid ikke eksisterer politik
i folkedypet men kun religion religionen kommer altsaa
først gir det sig et religiøst utslag: de fordømmes til hel
vedes ild for sin syndige «grannlåt» s skyld.
Denne brede trællende ryg reiser sig og begynder allerede
at kjende sig mægtig da der indtræffer noget uventet. Let
sindigheten staar pludselig ved siden av den og spiller paa
355
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
