Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. VII. Vort evig klassisk kvindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett.
han hele grandseigneurens faeade, sønnen saa det indre, «et
sønderrevet hjerte». Den gamle herre forsøker at fordrive
tiden med læsning, vinteraftenerne er saa lange han gjemmer
sig bort i smaastuene oppe i Hurdalsskogene «Det er for
giæves at spekulere i disse tider, gid jeg hadde lært at dyrke
min jord og min have,» skriver han et sted. Der blev holdt
auktion over hans møbler, seiv flyttet han for en tid til Svel
vik Glasverk, men sønnen Erik gik om i de øde stuer paa
Eidsvold, hvor alt mindet om den gamle herlighet. Slike
ungdomsaar sætter merker. De blir vare nederlagets sønner,
og de maa for at faa form paa sit liv gi det ydre et haardt
skal, sin karakter et übarmhjertig præg. Det var prisen de
maatte betale. Det generøse var tat fra dem, ti de hadde
set hvordan livet hadde faret frem netop likeoverfor mænd
med denne fornemme gestus. Man maatte gjøre sig kold
likeoverfor verdens lumpenhet. Hvordan hjertet slog kom
mtet menneske ved. Det var livets realiteter man maatte
regne med, haardt og übønhørlig. I dette sind dumpet pludse
lig frierbrevet fra maleren Hans Gude til hans lille 16-aarige,
nykonfirmerte datter Betsy. «Du store Gud, i din unge alder
uden dine forældres raad og samtykke at forlove dig med en
person, der ikke engang har forklaret hvor meget der staar
til hans raadighet for at ernære en familie. Hertil komme
den omstændighed, at hele Europa er i saadan grad over
svømmet og opfyldt med mer eller mindre middelmaadige
kunstprodukter, at man ikke vil forundre sig over, om de
stakkels kunstnere tilsidst maa lide mangel. Lad din fantasi
forespeile dig dit eget billede om 10 aar i affloreret tilstand
med en 7 å 8 rollinger, smaa Guder men ingen avguder, i et
fattigt værelse i Diisseldorf eller Rom, paa stenfliser, kolde
som is, omringet av pensler og paletter. Det mandlige kjøns
passiar om evig brændende kjærlighet, er igrunden bare noget
sludder, der sjelden eller aldrig holder stik med mindre det
kan soutineres med gode indtægter. Og kan der eksistere en
miserablere stilling end flakke om i verden som en stakkels
forarmet malermadam? Fy for skinbarlige fanden. Jeg vilde
heller dø. Hvorledes nogen kan finde hans brev rørende,
begriper ikke jeg. Jeg saa ikke andet deri end en smule
lafontainesk pølsesnak opbagt efter omstændigheterne.» Om
fire aar fik man tale om saken. Generalen vilde ikke høre
380
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
