Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. VII. Vort evig klassisk kvindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mange tanker som trængte sig ind paa hende. Hun maa
skrive til ham og fortælle det. «De maa endelig ikke bli
vred paa mig fordi jeg skriver til Dem. De skal reise saa
langt, langt bort. De maa ha mine bedste ønsker, mit hjerte
ligste farvel med Dem til fjerne lande. Og Gud bevare Dem
hvor De er. Jeg bad tor Dem, som for alle jeg holder av
igaar i kirken da jeg skulde avlægge det hellige løfte. Solen
kastet sine lyse straaler ind i kirken paa os alle, som om de
vilde være vidne til vor andagt, og det blev saa fuldt av fre
og ro i mit hjerte ja det var det skjønneste øieblik i mit
liv. Den lille tegnebok ber jeg Dem mottage. Jeg
har tænkt paa Dem ved hver perle jeg har syet.» Det var
kjærligheten som holdt sit indtog i det unge 16-aarige pike
sind, kjærligheten sans phrase, den enkle, selvfølgelig, den for
hele livet. Der stod hun for alteret beredt til alle pligter og
ofre som kjærligheten krævet - og dog übevisst. I slegtens
gamle strengt fostrede følelsesliv og sunde opdragelse blandet
sig ungpikens friske natur, og enkelheten øker den fornemme
ynde. Hun faar et nyt brev fra Gude, og hun slutter sit
svarbrev «Ja nu sitter jeg og smiler smiler som før,
nåar den milde engel kom og førte mig bort til fjerne lande,
hvor alt var saa smukt, og hvor alle mennesker trodde paa
hinanden. Men nu vil jeg sige Dem farvel jeg vil ikke
at smilet skal gaa bort igjen det hører jo Dem til.» Saa
skrev Gude sit frierbrev til faren, general Anker. General Erik
Anker var en av nederlagets sønner fra de økonomiske nøds
aar efter frihetsgjerningen. Han hadde set sin far Carsten
Anker, grandseigneuren kjæmpe sin fortvilede kamp, idet
han hadde sat sin formue ind for sit lands forsvar, sit lands
ære. Carsten Anker og finansminister grev Wedel var politiske
motståndere og kunde ikke fordra hverandre, og man be
tragtet gjælden som en privatsak. Det være hermed som det
vil, sier Worm-Muller, det er i hvert tilfælde et blad i vor
nyere historie ingen nordmand kan læse uten at rødme av
skamfølelse. Men Carsten Anker tapte ikke modet. Den 67
aars gamle mand eiet vilje til seier «trods de fatale søvnløse
nætter». «Lever jeg endnu nogle aar, skal ikke alene enhver
faa sit, men Erik med hans Betsy komme i brilliant stilling.»
Sønnen saa paa nærmeste hold hans kamp «On peut
m’écraser pas m’avilir,» skrev han stolt. Utadtil hadde
379
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
