Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Avrustning - II. Folkenes Forbund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begrundelsen herfor er i sandhet overvældende,
Avrustning.
sier: «Forbundets medlemmer erkjender at fredens opret
holdelse kræver en indskrænkning av de nationale rustnin
ger til det mindstemaal som er forenelig med national sik
kerhet og med de internationale forpligtelsers gjennemførelse
ved fælles aktion.»
Mot denne formulering kan der rettes to indvendinger:
den kræver nedrustning bare til det lavmaal som hver stats
«nationale sikkerhet» kræver et tøielig begrep, gjen
stand for yderst avvikende fortolkninger. President Wilson
hadde foreslaat den «indre» (domestic) sikkerhet som maale
stok, hvad der er langt præcisere og ogsaa sigter paa en
langt kraftigere nedrustning. Paragraffen forutsætter desuten
at staterne i tilfælde ogsaa med sine militære magtmidler
skal staa bak Forbundet, om dette maa optræde mot en
stat som har brutt sine forpligtelser efter Pakten, et forhold
som kan gi spillerum for meget avvikende opfatninger av
hvor langt en stat kan og bør nedruste. Dette sidste for
hold reiser meget vanskelige spørsmaal, som jeg delvis berø
rer senere.
Saa meget staar dog fast: Forbundets medlemmer er
kjender at en nedrustning er nødvendig for «opretholdelsen
av verdensfreden».
Ordsproget sier: «liden er en nyttig tjener, men en far
lig herre.» Det samme kan sies om den moderne teknik.
Verdenskrigens dypeste tragedie var den, at det storslagne
tekniske apparat, som menneske-aanden hadde bygget sig op
i teknik og samfærdsel, dette maskineri, betrodd i mere eller
mindre uansvarlige hænder, ledet av neurastenisk infice.rte
hjerner, det gjorde sig til herre i løpet av en svart uke, og
førte vor civilisation saa nær avgrundens rand som den al
drig har været før. Elefanten i porselæns-butikken er et
desværre kun altfor træffende billede. En ny verdenskrig,
og man kan utrope: Finis Europae.
Det er klart, at saa længe en stat sitter inde med übe
grænset ret til at ruste, og har benyttet sig av denne ret, vil
den være bare altfor fristet, nåar leiligheten kommer, til at sætte
sig utover sine forpligtelser efter Pakten. Paakjendingen vil
være altfor sterk, særlig for en stormagt. Det var dette for
hold som laa bak Italias optræden overfor Korfu. Noget
419
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
