Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Avrustning - II. Folkenes Forbund - III. Avrustning — hemninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette kræver behandling i et særskilt avsnit.
///. Avrustning hemninger.
Chr. L. Lange.
lignende gjælder om Frankrikes optræden i Ruhr, eller det
Britiske Rikes politik overfor Ægypten, om forholdet i begge
disse tilfælde juridisk laa noget anderledes an, fordi hverken
Tyskland eller Ægypten er medlemmer av Forbundet.
Er det nødvendig at utvikle nærmere det økonomiske
argument mot rustningerne og opstille tabeller over veksten
i utgifterne, som har fortsat med rivende fart ogsaa efter
verdenskrigen? Jeg skulde tro det er overflødig. Man tænke
bare paa de store værdier som vil kunne vindes for socialt
og intellektuelt fremskridt, eller paa de skjulte utgifter som
foraarsakes ved den «almindelige vernepligb. I virkeligheten
er statenes bokholderi over rustnings- utgifterne ganske ure
delig, idet bare de to angelsaksiske stater, som ikke har
almindelig vernepligt, betaler en nogenledes anstændig dagløn
til sine soldater og orlogs-matroser. De tapte arbeidsdager
repræsenterer aar om andet millioner.
Et andet forhold staar ogsaa fast: Hittil har ikke For
bundet magtet at utrette noget nævneværdig paa nedrustnin
gens vei.
Alle vil forståa at et tusen aar gammelt system, som
krigs-systemet, ikke kan likvideres i en haandevending. Paa
hundre forskjellige vis er krigsförberedelse og militær-system
fast forbundet med den hele politiske og sociale organisation,
navnlig med statens organisation. Vi har alle hittil trodd at
krigen var saa gammel som menneskeheten. Krigens historie
rækker ihvertfald saa langt tilbake som skrevne kild er heret
ter om staternes og menneskenes liv. Der er dem som me
ner at man ikke derav bør drage den slutning at krig vaa
ben-kamp mellem organiserte menneske-samfund altid har
været et træk i vor races liv. En anset engelsk arkæolog,
professor ved Londons universitet, Per ry har i «The Growth
of Civilisation» (London, Methuen, 1924) søkt at vise at krigen
i virkeligheten er et forholdsvis ungt fænomen i menneske
hetens historie. Han daterer den første krig til ca. aar 3000
før Kristi fødsel. Krigen skulde altsaa være omkring 5000
aar gammel. Det er et anselig tidsrum, men dog kort, nåar
420
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
