Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Avrustning - III. Avrustning — hemninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. L. Lange.
har kjæmpet, mødrene har grædt». Uvilkaarlig fører vi vor
egen tids forestillinger over til förtiden, og tror f. eks. at det
var nationalfølelse som laa bak Harald Haarfagres samling
av Norges rike. Vor tids national-følelse, som særlig knytter
sig til sproget, er et ganske moderne fænomen. De ældste
utslag av national-følelse kan i det høieste dateres tilbake til
slutten av middelalderen, og en rolle av virkelig historisk og
statsdannende betydning har den først spillet fra den franske
revolution av, og indtil ganske nylig, utelukkende i Europa.
Nu staar staten, den «nationale» stat, overfor en indgri
pende omdannelses-proces. Men det synes at være en histo
risk lov at følelserne altid blir striest nåar de kjæmper sin
dødskamp. Verdenskrigen, som dypest set betegner gjennem
bruddet av en ny form den over-nationale eller mellem
folkelige form for menneskelig samfunds-organisation, den
skapte ogsaa en vældig opblussing av nationalisme. De nye
stats-grænser i Europa blev trukket efter nationale hensym
det vil i hovedsaken si efter sprog-hensyn, mens man saa
suverænt bort fra økonomiske hensyn.
Der ligger i denne betragtning ingen miskjendelse eller
undervurdering av nationalismen eller nationalfølelsen. Denne
følelse har ført et meget betydningsfuldt og frugtbart ferment
ind i utviklingen, særlig her i Europa, hvor nationalismen
har sat de skjønneste frugter paa aandslivets felt, i litteratur,
i bildende kunst, i musik.
Dens frugter paa det politiske omraade er bitrere, ofte
likefrem giftige. Og disse to omstændigheter synes at vise at
det er paa det aandelige felt at nationalismen har sin
rolle at spille, mens den er skadelig og endogsaa farlig paa
det politiske omraade, som ogsaa paa det økonomiske, hvor
protektionismen er dens konsekvente uttryk.
Pakten for Folkenes Forbund gik ikke saa vidt at den
principielt brøt med staternes su verænitet. Dette viser sig
klarest netop paa rustnings-spørsmaalets omraade, idet den
før citerte Art. 8 uttrykkelig giør vedtagelsen av en nedrust
nings-plan avhængig av de enkelte staters tilslutning. Man
kan forståa hvilke vanskeligheter dette maa skape. Det gjæl
der at vinde 55 staters tilslutning til et fælles system. De
tænker selvfølgelig alle paa sin «sikkerhet», og fordi de er
422
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
