Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Avrustning - III. Avrustning — hemninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 Samtiden. 1925.
Avrustning.
man tænker paa de hundreder av aar-tusener som vor race
har levet paa jorden. Arkæologien lærer os at utvide vor
horisont.
Perry viser hvorledes krigen er et socialt fænomen, paa
det nøieste knyttet til stats-organisationen, til gruppe-psykolo
gien. Kan disse to faktorer omskapes eller modificeres, mis
tviler han ikke om at ogsaa krigen kan elimineres. Netop
den kjendsgjerning al menneskene en dag har indført krigen
som mellemfolkelig metode, gir os ret til at haabe at de en
dag ogsaa kan lægge av denne metode.
Det er nemlig en stor vildfarelse at anse «krig» som det
samme som «kamp», endogsaa at stille den som paa samme
linje som individuel kamp med fysiske vaaben. Kamp og
kappestrid hører med til menneskelivet; ogsaa væbnet kamp,
f. eks. mellem menneskelige hanner om hunnen, eller om næ
rings-midler, maa vistnok ansees for at ha været et fast ele
ment i menneskenes som i andre dyre-racers liv. Indenfor
de «civiliserte» stater er disse kamp-former nu for det meste
eliminert.
Til giengjæld har den organiserte krig mellem staterne i
historisk tid faat en desto bredere plads. Den har endogsaa
faat retslig anerkjendelse, og er endnu paa det nøieste knyt
tet til staternes liv og deres organisation. Det er derfor bare
giennem en nødvendigvis langsom og haard omformning av
staten at vi kan haabe at faa avskaffet krigen og förberedel
sen for den, rustningerne.
«The past dies hard», sier det engelske ordsprog. Ingen
steds giælder dette naturligvis sterkere end paa et omraade
hvor masse-psykologien spiller ind. Hundre og tusen aar
gamle forestillinger samler sig om staten og dens livsformer.
Man kan ikke bryte med dem med ett slag. Gjennem lange
tider knyttet statsborgernes hengivenhet sig til herskerhuset ;
et vidnesbyrd om hvor sterke følelserne for dynastiet var og
delvis endnu er, har vi i den omstændighet at endnu i vore
dager er saa mange fædrelandssanger, hyldnings-digt til konge
huset: «Kong Christian stod ved høien mast . . .»; «God save
the king».
I de sidste halvandet hundre aar er fædrelandsfølelsen
blit omformet- den er blit «national», knytter sig til «folket,
som lever med mig paa en dag», til landet, hvor «fædrene
421
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
