Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Sølvdaleren og guldkronen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 N. Rygg: Norges Banks historie, I, side 51.
Wilhelm Keilhau.
forbindelse der er mellem pengemængde og pengeværdi. 1
saa fald maatte den nemlig hele tiden tat sigte paa bereg
ninger over de mindste beløp som vilde utkræves. Den vilde
da ogsaa ha sluppet videre bekymringer for pengeværdien.
Nu, som den nærmest tok sigte paa aa fastslaa et rimelig
behov og det vilde i realiteten si et rikelig behov —, maatte
den fæste sig ved andre midler til aa holde værdien oppe.
Komiteens medlemmer kom da paa den tanke at en stats
garanti maatte være det sikreste, omend det smertefuldeste
middel til aa bevare seddelværdien. De föreslog derfor at
riksförsamlingen skulde garantere de sedler det vilde bli nød
vendig aa gi ut. De vaaget dog ikke aa gaa til en garanti
av parikursen, men vilde heller ikke nøie sig med markeds
kursen; de föreslog en garantikurs av 375 papirdalere pr. 200
dalere navneværdi eller 100 sølvdalere, altsaa den kurs som
den danske riksbank hadde notert som officiel bankkurs
høsten 1813.
Forslaget kom til behandling i riksförsamlingen den 13de
mai 1814. Det blev vedtat med 76 mot 29 stemmer. En
sterkt patriotisk tale av sognepresten ved Nykirken i Rergen,
Jonas Rein, ser efter referaterne ut til aa ha øvet en temmelig
avgjørende indflydelse paa stemmegivningen.
Det er et av de mange beviser paa den rent literære
vurdering av indlæg og begivenheter som er blit gjængs her
i landet at denne Reins tale almindelig blir nævnt som noget
av det ypperste og stolteste fra hele frigjøringsaaret. I virke
ligheten viser sogneprestens mange fyrige fraser at han ingen
anelse hadde om det problem som forelaa. Han talte med
skjælvende bevægelse om de ofre garantien vilde paalægge
ham seiv og medborgerne og sluttet med aa si: «Om jeg eier
eller kan tilveiebringe den Sum Rigsbanks-Sedler, som af mig
maatte fordres, det veed jeg ikke; men, at jeg opofrer indtil
den sidste Rest, det veed jeg.» Som Rygg rigtig bemerker i
sin bok om Norges Rank gik imidlertid forslaget om Eids
voldsgarantien siet ikke ut paa aa paalægge Jonas Rein og
hans medborgere nogen øieblikkelige utredsler av riksbank
dalere til aa dække fedrelandets behov, men «paa aa fabri
kere nye seddelmasser og vade længer ut i sumpen». 1 Hvor
lite Rein og hans meningsfæller forstod av den sak de viet
440
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
