Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Sølvdaleren og guldkronen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sølvdaleren og guldkronen.
saa hete og lidenskapelige ord viser bedst deres holdning til
oppositionens argumenter. De oppositionelle talere, som hadde
en rigtig tæft av farerne ved store seddelmasser, gjorde ind
vendinger mot størrelsen av det beløp som var foreslaat
garantert; finansministeren, regjeringsraad Carsten Tank, op
lyste ogsaa om at departementet ikke hadde turdet gi noget
raad om garantisummen. l Tilhængerne av finanskomiteens
forslag forstod ikke at disse betænkeligheter hadde noget aa
gjøre med formaalet for alle foranstaltningerne, nemlig et
sikkert pengevæsen, men lot oppositionen temmelig tydelig
faa høre at de repræsentanter som vilde garantere de største
beløp, viste det største fædrelandssind og den største offer
vilje. Deres argumenter hadde med nøiagtig samme beret
tigelse kunnet la sig anføre for en garanti paa 100 millioner
som for en garanti paa 14.
Der er i det hele tat liten grund til med stolthet aa
tænke tilbake paa den sum av usakkyndighet som blev mobi
lisert for aa faa Eidsvoldsgarantien vedtat. Like lite ærefuld
er garantiens senere historie. Formaalet med den blev ikke
naadd. Garantien evnet nemlig ikke aa holde seddelkursen
oppe. De statsgaranterte papirdalere fik i handel og vandel
en kurs som laa betydelig under det værdiforhold som var
fastsat i eidsvoldsbeslutningen, idet der paa de 200 dalere
«navneværdi» istedenfor 375 papirdalere snart gik 1000.2 Da
det kom til stykket vilde Stortinget heller ikke opretholde
garantien. Det var fra lagtinget motstanden kom; efteråt
spørsmaalet om garantien var gaat frem og tilbake mellem
Stortingets to avdelinger kom det tilslut op til behandling i
samlet Storting den 22de januar 1816, hvor et lovforslag som
tilsigtet en opretholdelse av garantien ikke opnaadde tilstræk
kelig flertal. Avisartiklerne fra dåtiden synes aa tyde paa at
dette utfald av stortingsbehandlingen blev følt som en befri
else. «Christiania Intelligentssedler» skrev: «Nationens gode
Genius har omsider seiret. Ved Storthingets i afvigte Nat
fattede Beslutning faldt den berygtede eidsvoldske Garantie
igjennem.» Og i «Den lille Trondhjemske Tilskuer» blev
garantien kaldt for «det Hydre» som lykkelig var blit dræpt
natten mellem den 22de og 23de januar. Disse ytringer gav
1 Yngvar Nielsen: Norge i 1814, side 214.
2 N. Rygg: Norges Banks historie I, side 385.
441
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
