Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Sølvdaleren og guldkronen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm Keilhau.
efter længere Tids Forløb vil kunne reduceres til deres op
rindelige og naturlige reelle Beløb.»
En indsender i «Vidar» gik i rette med Schweigaard
og hævdet at en stabilisering paa det nivåa som var blit
antydet, vilde betegne en form for statsbankerot. Schwei
gaard replicerte at en stabilisering ikke var noget større
retsbrudd end en utsættelse med indløsningen. Han uttrykte
dette paa følgende maate:
«Nu er det vist, at en Debitor ligesaavel begaaer et
Contractsbrud ved at udsætte Betalningen over Forfaldstiden,
som ved kun at betale en Deel af Fordringens hele Beløb
engang for Alle, . . . Thi Udsættelse med Betalning er noget
ligesaa Væsentlig som Afkortelse i Summens Beløb; begge
Operationer reducerer sig til det samme, nemlig Formind
skelse i den betingede Rettighed.»
Indsenderen i «Vidar» hadde gjort giældende at der ved
de kontrakter som var blit fastsat i papirdalere, var blit tat
hensyn til den mulighet at daleren senere skulde gaa op i
pari. Schweigaard avviser denne tanke om at alle avtaler
som var blit indgaat siden 1818 i papirdalere skulde være
«en Art Hazardcontract», hvor debitor hadde forpligtet sig
til aa tilbakebetale ikke alene værdien av den mottagne
sum, men ogsaa et tillæg hvis størrelse var avhængig av en
uviss fremtidig begivenhet som optagelsen av parivekslingen.
Naar parter reducerer sit mellemværende til penge, er det
nemlig altid for aa ha bestemte maal for præstationerne.
Nødvendigheten av hyppige ombytninger har da ført til at
det altid blir pengeværdien paa den tid da værdsættelsen
foregaar eller forpligtelsen overtaes, som blir avgjørende for
størrelsen av beløpet. Der var ikke indgaat nogen kontrakter
hvor der var indført særlige bestemmelser som viste at parterne
hadde været opmerksomme paa betydningen av en total for
rykkelse i pengeværdien. Fordelene ved paripolitikken vilde
for den allerstørste del tilfalde personer som aldrig hadde
tænkt paa den mulighet aa opnaa denne vinding.
Ogsaa i sin avhandling av 1836 fastholdt Schweigaard at
den bedste løsning vilde være en stabilisering, selvom han
medgav at forholdene i løpet av de fire aar hadde forandret
sig noget og at tidspunktet for en stabilisering ikke var saa
gunstig i 1836 som det hadde været i 1832. Tanken om en
450
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
