Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Sølvdaleren og guldkronen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31 Samtiden. 1925.
Sølvdaleren og guldkronen.
for bønder og arbeidere. Den flyttet formuerne fra ekspor
tørerne til mellemmændene, men slog ikke den almene leve
fot ned. Videre maa det lægges merke til at den utenlandske
kapital vistnok fra tid til anden grep forstyrrende ind i for
holdene, saaledes særlig i 1825, men at der dog ikke dengang
eksisterte nogen organiseret international valutaspekulation
med bestemte formåa!. Og sidst, men ikke mindst: baade
den private og den offentlige kredit her i landet befandt sig
for hundre aar siden endnu i sin første barndom; vi hadde
ikke nogen norske forretningsbanker, den statsgjæld som var
stipulert i egen valuta var høist übetydelig, og kommunegjæld
hadde vi ikke. Alt i alt betyr dette at deflationspolitikken i
1820- og 1830-aarene ikke var stillet overfor nogen av de ho
vedvanskeligheter som vil møte en norsk deflationspolitik i
1925.
Det turde være orienterende med faa ord aa opsummere
de vigtigste av de ændringer som i de sidste hundre aar er
foregaat i den økonomiske struktur av det norske samfund
for saaledes aa belyse i hvilken utstrækning det kan være
mulig aa trække berettigede sammenligninger mellem den
gang og nu.
For det første er det norske landbruk i de sidste aartier
mer og mer gaat over fra naturalhusholdning til forretnings
mæssig drift. Dette betyr økonomisk at ogsaa bønderne er
blit trukket ind i virkningerne av konjunkturerne, og at en
deflationspolitik derfor nu vilde ramme ogsaa dem. Allerede
i aarene mellem 1873 og 1900 viste det sig at ændringer i
pengeværdien fik alvorlige virkninger for norsk* landbruk.
I de aar steg guldværdien, og verdensmarkedet hadde jevnt
faldende priser. I indstillingen fra KornmonopolkommissiÖnen
i 1918 har jeg statistisk godtgjort at priserne paa norske land
bruksprodukter ikke faldt mer end verdensprisnivaaet. Ikke
destomindre har saagodtsom samtlige jordbrukskyndige for
fattere overfor denne min paavisning fastholdt at der kan
tales om en stadig fortsat økonomisk krise i det norske land
bruk i de aar. Förklaringen ligger i det forhold at land
bruket arbeider med langsigtig driftskredit; den vanskelighet
de norske bønder hadde aa kjæmpe mot i den sidste fjerde
del av forrige aarhundred var denne at de hadde optat faste
laan i en tid da pengeværdien var lavere og maatte betale
453
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
