Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Sølvdaleren og guldkronen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm Keilhau.
renter og avdrag i en periode med stigende pengeværdi.
Erfaringerne fra dengang synes i det hele tat aa ha godt
gjort at landbruket med sine faste heftelser har vanskeligere
for aa tilpasse sin økonomi efter stigninger i pengeværdien
end de andre næringsveier. Nu er det rigtignok saa at i en
kelte fylker er bøndernes kronegjæld stort set gaat ned under
verdenskrigen. I mange av de mest utprægede jordbruks
distrikter har imidlertid det motsatte været tilfældet. Detla
tionisterne for hundre aar siden behøvde ikke aa tænke paa
landbruket. I vore dager er det sandsynlig at bønderne maa
bære den varigste byrde et bevisst fremkaldt prisfald vil lægge
paa næringslivet.
For det andet har det i de sidste aar vist sig at prisni
vaaet nok følger krönens internationale værdi, men med ad
skillig træghet. I tider da kroneværdien stiger, vil vi derfor
internationalt set komme til aa leve under et abnormalt høit
prisnivåa. Krönen vil med andre ord faa ringere kjøpeevne
paa det indenlandske end paa det utenlandske marked. Den
samme disproportionalitet led vi under da verdenskrigen
sluttet. Virkningen blev at vi i 1919 og 1920 fik den over
import som var den umiddelbare aarsak til at den norske
krone fik sin store værdiforringelse. Noget tilsvarende vil
naturligvis ikke gjenta sig. Men ingen kan se bort fra at
det for vort lands produktion er en betænkelig sak at vor
valuta vurderes høiere i utlandet end i indlandet, og at det
altsaa blir billigere for nordmænd aa kjøpe i utlandet end
hjemme. Virkningerne av denne ujevnhet vil særlig ramme
hjemmeindustrien. Det er derfor ikke rigtig nåar det i pres
sen stadig har været sagt at det av de industrielle bedrifter bare
er eksportanlæggene som vil komme til aa bære tåpene ved
kronestigningen. Det vil nok ogsaa gaa ut over hjemmeindu
strien. Forskjellen er bare den at eksportindustrien staar først
for tur.
For det tredje er i vore dager ogsaa arbeidslønningerne
bestemt av konjunkturer og leveomkostninger uttrykt i penge.
Synker valutakurserne meget raskere end prisnivaaet, vil der
bli skapt en ny motsætning mellem bedrifterne og arbeiderne.
Den vil rigtignok bli av midlertidig karakter rent økonomisk
set, men politisk kan den faa varige folger.
For det fjerde maa der i 1925 regnes med en inter-
454
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
