Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Sølvdaleren og guldkronen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sølvdaleren og guldkronen.
nationalt organisert valutaspekulation, som ledes av store
utenlandske bankhuser. Meget tyder paa at disse spekulanter
sitter inde med saa sterke økonomiske magtmidler at de er
istand til aa tiltvinge sig fordelene ved hvilkesomhelst sving
ninger i et litet lands valuta. Spørsmaalet om det norske folk
har raad til aa være melkeko for disse utenlandske stor
spekulanter har endnu ikke faat noget fyldestgjørende svar.
For det femte er den store offentlige gjæld grundskaden
ved de økonomiske forhold i vore dagers Europa. Og Norge
er her et temmelig typisk land. Drives den norske krone
nu op i den gamle guldparitet, vil dette vanskelig kunne ske
uten ved hjælp av en økning av vor gjæld i fremmed valuta.
Senere, nåar alle indtægter maa skrives med lavere tal, vil
det vise sig at samtidig med dette vil befolkningens evne til
aa betale den i kroner fastsatte gjæld være gaat betyde
lig ned.
For det sjette er i vore dager de store forretningsbanker
blit en av de nødvendigste og vigtigste faktorer i vort øko
nomiske liv, men for dem kan det føre til store vanskelig
heter at de bankdebitorer som fik laan da krönen hadde
liten værdi, vil faa mindre betalingsevne og kommer til aa
sitte inde med sikkerheter skrevet med lavere tal.
Denne korle opregning turde være tilstrækkelig til aa
vise at samfundets økonomiske opbygning har ændret sig
slik i disse sidste hundre aar at det blir baade misvisende
og farlig aa slutte at en politik som var mulig dengang vil
kunne passe nu. Til dette kommer ogsaa at de historiske
data synes aa tyde paa at den linje som i 1830-aarene blev
valgt for daleren, ikke var den som vilde ha tjent landets
interesser paa den bedste maate, uagtet det maa indrømmes
at skulde der først drives en paripolitik, kunde den vanske
ligere ha været gjennemført paa en heldigere maate end
gjennem stadig fortsatte midlertidige stabiliseringer med sølv
indløsning efter lavere vekslingsforhold. Paa dette ene punkt
kunde statsmyndigheterne av idag hente nogen lærdom av
vore fædre.
Men skal der overhodet henvises til fædrene, da gaar
det ikke an bare aa fæste sig ved en enkelt beslutning
som den i 1836. Da maa vi se paa pengepolitikken i aarene
efter det forrige verdensopgjør som en helhet. Da maa vi
455
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
