Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Hoel: Hans E. Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurd Hoel.
Han søkte efter rotterne til norsk folkepsykologi, efter
urkilderne til folkets instinkter. Han søkte lovene for det
norske lynne. Han fandt et sindsliv, saa braat skiftende,
saa lunefuldt svingende fra én stemning til den motsatte, at
det tiltvang sig sin egen uttryksmaate.
Han fandt upaalidelighet, mistænksomhet, den lure, kolde
hestehandlerberegning. Men han fandt ogsaa det hensynsløst
oprigtige, det frie og impulsive, som for hans syn blev
det værdifulde i folkekarakteren.
Om sit arbeide sier han seiv (i forordet til «Herman Ek»):
«I denne bok har jeg gravet efter det «nationale», ikke op
fattet som flaggets farver eller gesandter, men som gemyt,
efter folkets mystik, efter brokker av det vældige, vi kan
samle under benævnelsen det «mid d elalderlige», og som
engang var «romantikkens» fund. Jeg trak det bare frem til
beskuelse, og gjenopväkte ikke «romantikken», jeg søkte bare
nyt stof for kunsten: jeg søkte illusion, tro. Det er vistnok saa,
at den som ligger paa knæ og graver her han maa vite
med sig seiv, at det tillike er en aandsmørk magt han er borti;
men paa samme tid vet han at der gives intet skjønt hver
ken i livet eller i kunsten uten at det er impulsivt, og det
impulsive findes rikest i «middelalderen» og i de lag som
med den er i slegt; .»
Det var hos bønderne han maatte søke dette «middelal
derlige». Hvorav følger, at største delen av hans produktion
efter sin ydre form maatte bli folkelivsskildring. Og det
nationale problem, det blev spørsmaalet om hvordan det
middelalderlige, repræsentert ved en gammel, harmonisk men
indestængt og stivnet bondekultur, vilde klare kampen mot
den indvandrede, aggressive moderne civilisation. En væ
sentlig del av Kincks digtning bevæger sig her, langs kamp
linjen mellem det nationale og det frem mede, det gamle og
det nye det gamle som staar for fald, og det nye, om hvis
værdiskapende evne vi endnu vet saare litet.
Sine første og sikkert avgjørende indtryk av denne
kulturkamp fik Kinck i barneaarene; som embedsmands søn
vokste han op først i Setesdalen, siden i Hardanger, og hadde
anledning til at iagtta kampen i to vidt forskjellige stadier.
I Setesdalen var den saavidt begyndt, og urgamle skikker,
464
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
