Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Hoel: Hans E. Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
stolt klar over, at det er der og bare der en digter har sin
rettesnor.
Det er denne selvbevisste steile form kanske like meget som
det nye i indholdet, som har holdt læsernes store skare paa
ærbødig avstand fra Kinck. Derfor kan det ha sin interesse
at se litt nærmere paa de grunde som gjorde at han maatte
vælge den.
Maatte; ti saa meget er straks klart; det var ikke noget
frit valg, foretat med kjølig hjerne efter rolig veining av
grunde for og imot. Selve heten i fremstillingsformen vidner
om del.
Først er der da det at si, at det er jo ikke bare Kinck
som har følt lede og træthet ved den vanlige, av gud og
hvermand anerkjendte, av altfor mange forgjængere blank
slitte roman- og novelleform som vi pleier at kalde realistisk,
objektiv, naturalistisk og mere i den stil. Den er saa altfor
fuldkommen, saa altfor gjennemarbeidet og finpudset av
generation efter generation. Grænsen mellem det egte, op
rindelige og det rutinerte, tillærte utviskes, og følgen blir, at
den som føler at han har sit egel at uttrykke, han søker
bort fra traakket, bort fra den altfor alfare vei, og famler
efter nye uttryksmidler.
I de sidste aar kan vi overalt merke denne træthet ved
den gamle hævdvundne, hæderkronede uttryksform, den nye
tids heftigere vin kan ikke rummes paa de gamle lærflasker.
Verdenskrig og revolution er det som denne gang har
fremkaldt omslaget. Men fænomenet er ikke nyt, det dukker
op igjen gang paa gang med visse mellemrum.
Nittiaarenes unge norske digtere befandt sig i en slik situa
tion. De reagerte mot socialt samfundsdrama, mot naturali
stisk roman og mot hele ottiaarenes litterære problemkvern,
og søkte efter andre veier med mindre støv. Nogen fandt
redning i lyrikken; andre søkte tilbake til naturen og natur
mystikken, atter andre til historien eller religionen. Og en
delig var det nogen som fandt rekreation i jevn folkelivs
skildring.
Kinck valgte sin egen vei. Han søkte bort fra de inter
nationale problemer, ind mot de nationale. Og det stofhan
fandt her, det kom i virkeligheten til at diktere ham sin
egen form.
463
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
