Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Norsk national Kunst - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norsk national Kunst.
Gennem Folkelivsskildringen søger den Rodnæring i norsk
Muld. Man kan beklage det og med Rette hævde, at al stor
Kunst søger at frigøre sig for det særegne i Miliø og Anlæg
til Fordel for det almene og det fællesmenneskelige. Man
kan pege paa, at i de store Lande arbejder Kunsten sig bort
fra den Bundethed af Typer og Miliø, som Folkelivsskildrin
gen betyder, ja, at det nationale dér er det anonyme, det
übevidste.
Men man overser her de særlige kulturelle Forhold i
Norge, de to Kulturformer, der strides, og som i Øjeblikket
forklarer det reaktionære i Kunsten. Det, den omsiggribende
Folkelivsskildring vil, er simpelthen at lægge Bund i National
følelsen, give den et realt Udgangspunkt. Der er Psykologi
i denne Reaktion. Derfor er der ingen Fare for, at norsk
Kunst skal stagnere og størkne i de aflukkede Dalførekulturer.
Den skal nok arbejde sig op igen og gaa al Kunsts Vej mod
det almene. Og Sprogstriden vil da løses af sig seiv, og siden
Sagaens Dage har Norge sin egentlige moderne Nationallitte
ratur tilgode.
Man kan have forskellige Meninger om dette, i «Norsk
national Kunst» har jeg blot standset ved det Faktum, at ung
norsk Kunst søger ud til Bygderne, og jeg har søgt at danne
mig en Mening om de Modsætninger, hvis Spænding laaner
Varme til det norsk nationale. Med Udgangspunkt fra Dr.
A. M. Hansens: «Norsk Folkepsykologi», søgte jeg at be
stemme den afgørende Modsætning mellem Østland og
Vestland, dels gennem den ældre Litteratur (Ragnhild Jøl
sen Hans E. Kinck) dels gennem den yngste (Ingeborg
Refling Hagen Theodor Dahl). Trøndelagen behand
lede jeg for sig (Uppdal og Duun) men saa det dog i Forhold
til Vestlandet (Side 317).
Et særligt Studium viede jeg Kincks «Herman Ek», fordi
han i sin Bogs Hovedskikkelse just skildrede et Sammenstød
af de to omtalte Kulturformer, megen Selvoplevelse smeltede
han ind i denne Bog, den haster et Lys indover hans Pro
duktion, og jeg behandlede denne saa omfattende, fordi den
ved at bevæge sig i Skæringslinien mellem de to Kulturformer
skarpest afslørede, hvad der ligger bag ved Kampen. Jeg
fandt det derfor paakrævet at give et kommenteret Referat
af nævnte Bog, samt af «Emigranter», for derved i Sammen-
513
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
