Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Norsk national Kunst - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Bukdahl.
hæng at fremstille Kincks Syn paa det nationale. Netop
fordi det tager sit Udgangspunkt fra de to Kulturformers Splid
har det en central Interesse i min Bogs Sammenhæng.
At Kinck søgte ud til de to Kulturers Grænseomraade
og fortrinsvis tog sine Motiver der, har ikke alene sin Aarsag
i hans Opvækst som Distriktslægesøn i en Bygd, men det
hænger ogsaa sammen med hans Reaktion mod det mest
skæbnessvangre Tidsrum i norsk Kunst: 90-Aarene.
Den nyere norske Folkelivsskildring har jeg set som et
Led i 90-Aarenes Forsøg paa at genopdage Virkeligheden efter
de foregaaende Aartiers romantiske Sammenblanding af Sam
fund og Kunst. Folkelivsskildringen var en af de Veje, de
Unge gik for at unddrage sig den Fortid, hvor Problemdebat
terne havde opretholdt Illusionen om Kunstens samfundsfor
bedrende Evne. 90-Aarene blev i det Hele en Skæbne for al
senere norsk Kunst, født som Modtryk mod en mer eller
mindre utilitaristisk Realisme grundlagdes der i disse Aar ikke
alene en ny Dimension men ogsaa en ny Dybde i norsk
Kunst. Individet genindsattes, fik atter sin Egenværdi, og
Realismen blev psykologisk, hvor ikke en Romantisme ogsaa
gjorde den lyrisk (Hamsun).
Rent praktisk stod de Unge i Skygge af de fire Store og
deres Verdensberømmelse, men de følte sig ogsaa i Modsætning
til deres Samfundsinteresse og de Almensandheder, de opledte
i deres Kunst. Rent instinktmæssig krævede de Unge Inder
liggørelse af Motiverne, Differentiation, Intimitet: som sagt:
mere Psykologi. De følte sig derfor mest hendraget til Lie
men navnlig Ibsen, der havde snakket om Sandhedernes Leve
evne, om Livslögnen, og som i det Hele paa sin underfundige
Maade nærede deres Tvivl om de Værdier og de Sandheder,
der i Øjeblikket var udset til at frelse Verden. Afgørende
vendte de klareste og mest dybtfølende blandt de Unge sig
imod Biørnson og hans lyriske Fremskridts-, og Udviklingstro
(Heiberg og Kinck).
Seiv om der i denne Opposition laa en Retningslinie,
maatte de Unge ellers prøve at finde Vej seiv og prøve at
514
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
