Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Norsk national Kunst - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Bukdahl.
et værk i mine fædres aand en omflytning til ingen nytte,
til spild, hvis noget i verden kan spiides.»
Ja, denne Komedie, hvis Replikker smælder lystigt,
gemmer i Bunden en Lede og et Vemod, gemmer ogsaa hin
romantiske Ironi, hvormed de gamle dog fandt sig et Stade
i en Verden, hvis Meningsløshed de havde gennemskuet, hin
Humor, hvormed de paalagde sig Erkendelsen af at intet er
sandt og intet er Umagen værd. Fin Heegaard kæmper mod
Don Quijotes Skygge, han overvinder den,brænderlllusionerne
ud af sit Hjerte, genindsætter Øjeblikket: «Hvor jeg kommer
hen er ligegyldigt. Hvert skridt, ieg gaar og hver dag, jeg lever,
er maal nok i sig seiv.» Derved uddrager Kjær den tragiske
Mulighed af denne Skikkelse. Den knuses ikke i Faldet. Midt
i Forliset hæver den sig, übrudt i sin passive Anarkisme.
Han har kæmpet i Skuespillet mod en Skygge, han gaar ud
af det som en Skygge af sig seiv.
Jeg har i det Foregaaende kun givet nogle Rids af dette
Tidsrum, et Forsøg paa et Tværsnit for at forklare, hvorfor
jeg valgte det som Udgangspunkt for «Norsk national Kunst».
Det forklarer ogsaa hvorfor jeg stillede Kinck ind i Bogen
som Hovedskikkelsen. Han overvandt Tidsrummet, brød sig
nye Baner, blev psykologisk Folkelivsskildrer. Men i hans
Kunst har Tidsrummet sat de dybeste Spor ikke alene i en
Række Skikkelser : Herman Ek, Dr. Gabriel Jahr, Dr. Røst,
men ogsaa i hans Teknik ser jeg Sporene, i hans psykologiske
Metode, den Maade hvorpaa han kan fortabe sig i en enkelt
Skikkelse, aflure dens mindste Udslag, hvad der i Romanen
kan svække den episke Linie, men hvad der ogsaa kan skabe
en Mesternovelle. .Men Tidsrummets selvrellekterende Trang
stødte hos Kinck mod en Lyriker. Det er dette Sammenstød,
han digtede ind i «Herman Ek». Den bevæger sig som
nævnt paa Grænseomraadet mellem de to Kulturformer,
men det falder sammen med Spliden i Herman Ek seiv.
Netop ved Sammenstødet i hans Sind af Lyrik, af Trang til
Henførelse og af Selvreilektion kom han til at svinge i sin
Sympati for de to Kulturformer: det Storfolksmiliø han seiv
er opdraget i og saa Dalens Liv. Og han gaar til Grunde,
fordi han ikke kan træffe noget afgørende Valg. Jeg har
gennemgaaet denne Roman ogsaa paa Grund af Spillet mel
lem de indre og ydre Modsætninger, og jeg har ført Spliden
518
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
