Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Norsk national Kunst - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norsk national Kunst.
Paa denne Maade undveg disse to Forfattere Tidsrummet.
Men Nils Kjær blev staaende midt i det og i sin Komedie,
«Regnskabets Dag», forraader han den søde Smerte og bitre
Galgenhumor, der var dette Tidsrums Grundfølelse. 1 denne
Komedie er Reaktionen mod de foregaaende Aartier ført til
Bunds, Reaktionen mod de sociale, moralske og religiøse
Interesser, der var blevet blandet sammen med Kunsten,
Reaktionen mod naive Don Quijoter. I denne Komedie
aabenbarer han «den underfundige Mistanke om at Verden
ogsaa vil beståa uden den vandrende Ridder, der netop bry
der en Landse». Fin Heegaards Kamp for at staa alene bliver
derfor en Kamp med Don Quijotes Skygge i Hjertet. Jeg skal
hidsætte en Del af hans Replikker. De udmaaler Trykket i
Tidens aandelige Atmosfære, men de afslører ogsaa dens
Smerte, der er saa dyb, at den gør al Fortvivlelse til Lige
gyldighed, hin stoiske Ligegyldighed i hvilken Un Heegaard
myndiggøres i Troen paa sin Menneskeligheds Værdi, jo mere
der knuses om ham, jo mere der gaar i Stykker, jo mere
han hyller sig i Selvbedragets side Kaabe; nøjagtig som Dr.
Røst i «Emigranter» spreder han Usikkerhedom sig, opflammes
til Vankelmod for seiv at blive sikker, for seiv at vinde
Modet, fordi der som et tvehaget Spydsod sidder en Replik
i Hjertet: Intet er sandt og intet er Umagen værd:
«De frie mennesker. De skal være som kilder i lunefulde
løb gennem livet. De skal følge én drift gennem alle bugt
ninger og lyde en lov gennem alle tilskyndelser tyngdens,
hjemveens. De skal ile forbi alt, smutte forbi alt og være
muntre, fordi tyngdens lov hos dem er fri bevægelighed, mens
de faste og træge ting stivner i urokkelighed eller knuses
i fald.»
«Al forandring, al vækst og udvikling er bare omflytning.
Det samme om igen og paa en anden maade. Og roper vi
paa en som skal komme, saa svarer latteren af alt det, der
er. Og vi seiv? Ingen ting er uforanderligere end vi seiv.
Livsfølelsen, de kvintin sjæl, som faldt i vor lod, og som er
de eneste, der tælles paa regnskabets dag, eller gjærningerne,
som fortsætter sig automatisk gennem slægtleddene . Jeg
som har provet at la være at handle, at la begivenhederne
følge sit løb uden indgriben og retledning, jeg har fuldbragt
517
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
