Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Gleditsch: Universalkirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Gleditsch.
sætning, at grundlaget hverken var den nicenske trosbekjen
delse eller nogen anden. Ogsaa de orientalske kirker som
blev utskilt fra den ortodokse, saasom den armeniske og
syrisk-nestorianske, var indbudne og hadde sendt sine repræ
sentanter. Ikke at tale om den store variation i de bekjen
delseskirker fra Europa og andre verdensdele, som utgjorde
møtets flertal.
Kongressen bygger universalitet paa et andet princip end
konfessionerne. De faar staa som uttryk for kristendomstyper,
de avskaffes ikke men opløses som mislykkede forsøk paa at
gjengi det universelle ved kristendommen. De er ikke
absolutte sandheter, de maa finde sig i at relativiseres.
Paa dette punkt skiller kongressen sig ogsaa fra ældre
forsøk i samme retning. Vi kan nævne brødremenigheten og
«vennernes» samfund (kvækerne) som begge paa hver sin vis
søker at fjerne det skillende og fiendtlige fra religionen ved
at indskrænke den til en aandelig inderlighetskjerne. Natur
ligvis var begge disse slags kristne deltagere i kongressen, men
i den forstaaelse av konfessionerne som her ligger til grund,
indgaar ikke nogen saadan utrensning, konfessionerne faar eksi
stere helt ut efter sine egne utformede programmer og «brødre»-
menighet og «venner» blir brødre ved siden av de andre, be
tragtet i sin egenart, saaledes som hver gir sig naturlig uttryk.
I samme retning som den romerske universalitets-kirke
ligger de episcopale kirker. De hviler paa den rigtige grund
tanke, at biskopsinstitutionen er ældre end pavedømmet og
at pavedømmet er en videre utvikling av bispemagten. Da
det nu har vist sig, at denne videre utvikling har faat en feil
retning, maa man gaa tilbake til den ældre form, til episcopal
ismen. Navnlig i den anglikanske kirke er denne anskuelse
meget utbredt, den ser universaliteten i det almin
delige, apostoliske bispedømme, oftest i forbindelse
med den nicenske bekjendelse og dermed ogsaa med de ret
troende kirker i Orienten. Endel av episcopalisterne nærmer
sig sterkt Rom, idet deres program er noget langsigtig. De vil
først forsøke at vinde magten i Storbritannien og det øvrige
britiske imperium, saa at søke tilslutning i den franske katolic
isme, hvor der findes endel tilbøielighet til motstand mot
det ultramontane Rom og saa sluttelig reducere biskopen i
Rom til de andre biskopers likemand.
542
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
