Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frede Castberg: Folkeforbundets sjette forsamling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkeforbundets sjette forsamling.
tidige internationale retsutvikling. Skal man nogen gang ha
lov til at bruke den slitte talemaate at noget er i «pakt med
utviklingen», maa det være om arbeidet for at organisere og
befæste den internationale fred. Dyptliggende menneskelige
behov roper paa dette arbeide. Den enorme fare for hele
vor samtids kultur som ligger i at dette arbeide blir forsømt,
forstaaes nu i stadig større kredse, og de ansvarshavende
politikere er i saa henseende mange steder langt forut for
flertallet inden de samfundsklasser de tilhører. Med sikkerhet
tør man for de tider som kommer, forutsi en videre ut
bygning av den mellemfolkelige fredsordning.
En ting faar man dog erkjende: Faren for at utilfreds
stillede retskrav i strid med den positive, «gjældende» ret
skal sprænge denne rets ramme, vil altid være tilstede. Og
i de nærmeste tider vil denne fare i nationernes samfund
selvsagt være endnu langt større end den er det i de enkelte
statssamfund. Det er nu engang en av menneskelivets tra
gedier at individer, samfundsklasser og nationer, ut fra det
bedste i sig seiv, kan bli drevet ut i kamp mot en bestaaende
retsordning, som hviler ikke bare paa magt, men paa mil
lioner av menneskers inderligste retsoverbevisning og mest
vitale interesser.
Et karakteristisk billede av det internationale fredsarbei
des stilling i vore dage gir Folkeforbundets aarlige forsam
ling og dens forhandlinger. Den maate hvorpaa staterne lar
sig repræsentere i dette verdensparlament, viser for det før
ste at der ligger alvor bak regjeringernes folkeforbundspolitik.
I forsamlingen møter hvert aar nogen av de politisk mest
repræsentative mænd fra de 55 stater som er medlemmer
av forbundet. Og dette vilde være utænkelig, hvis regjerin
gerne ikke tilla forbundet stor betydning. Paa den anden
side bærer forhandlingerne i nogen grad præg av at de mest
brændende, konkrete politiske stridsspørsmaal mellem lan
-dene vanskelig kan drøftes, bl. a. fordi man for tiden ikke
har midlerne til bindende at avgjøre disse konflikter paa til
fredsstillende maate. Jeg nævner eksempelvis et forhold som
Ungarns misnøie, ja forbitrelse over den nye landegrænse
mot Rumænien eller Japans utilfredshet med visse forbunds
medlemmers indvandringslovgivning.
551
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
