Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frede Castberg: Folkeforbundets sjette forsamling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkeforbundets sjette forsamling.
tok paa det politiske omraade, meget beskedne; det var de
store princip-diskussioner som særlig præget forhandlingerne.
Det lar sig ikke negte at forsamlingen iaar i politisk
henseende har opnaadd forholdsvis smaa haandgripelige re
sultater av sit arbeide. Og det er ikke berettiget, om man
overfor dette indvender at man ikke kan vente store, «sensa
tionelle» beslutninger hvert aar. For saa ufuldstændig som
den internationale fredsorganisation for tiden er, maa det
nødvendigvis være forsamlingens største opgave at bygge vi
dere paa det bestaaendes grund. Og de enkelte delegationer
rnaa sætte mest mulig ind paa at faa de hiemlige myndig
heter til at godta de planer forsamlingens medlemmer enes om.
Naar forsamlingen iaar ikke tok positive skridt til videre
utbygning av den internationale fredsorganisation, skyldes
det imidlertid tildels en særlig omstændighet, som gjorde at
en mere passiv politik laa nær. Og det var det forhold at
der utenfor forsamlingen og overhodet Folkeforbundets or
ganer paagik forhandlinger med Tyskland om sikkerhetspakt
og voldgiftsavtaler. Dette maatte nødvendigvis gi forsamlin
gens forhandlinger et noget akademisk præg.
De drøftelser som fandt sted, var imidlertid i høi grad
interessante. Ikke mindst ved det billede de gav av de for
skjellige racers og nationers særpræg, slik dette traadte frem
hos de mange betydelige personligheter som førte ordet paa
sine folks vegne. Der lød Storbritanniens røst gjennem en
kultivert, mandig behersket skikkelse som Chamberlains,
denne typiske repræsentant for den britiske nation, slik
den lever i en hel verdens bevissthet, beundret, elsket, for
hatt og frygtet. Den franske «verve», intensiteten, hengivelsen
i tankens flugt og sprogets glans, præget Paul Boncours
store tale for Genferprotokollen, en blændende kunstnerisk
præstation, som rev hele forsamlingen med. Boncours vel
talenhet er mere forfinet, den ligger i et høiere plan end
hans landsmand, den mægtige arbeiderfører Jouhaux’s
rungende patos. Brysk og struttende av selvfølelse taler
Polens unge utenriksminister, Grev Skrzynski, saa ulik
sin kollega, Tsjekkoslovakiets politiske lys, Be nes, denne
smidige herre, som i kommissionsarbeidet viser sig at være
enestaaende forhandlingsdygtig, et kompromissernes geni. For
Ungarn møter den gamle ørn, grev Apponyi, og ved hans
553
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
