Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Lys over mørke aarhundreder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
menneske, nåar det i sin erindring helst springer over mindre
lykkelige eller mindre tiltalende avsnit av sit liv, at nord
mændene var tilbøielige til at trække en forholdsvis skarp
grænse mellem det selvstændige, for vor stolthet stimulerende
Norge fra ca. 900 til begyndeisen eller henimot midten av
det 14de aarhundrede og «dansketiden», som i traditionen
tok farve av national ydmygelse.
I det sidste slegtled har vor gamle «storhetstid» faat
endnu sikrere historiske konturer. Hertil har studiet av vore
förbindelser vestover, til Skotland og Irland, særlig da Irland
et fell, hvor professor Alexander Bugge gik i spid
sen bidraget sterkt. Vi har faat levende indtryk av veksel
virkningen mellem disse lande og Norge. Var det end
nordmændene, som i egenskap av erobrere eller sjørøvere
fortrinsvis besøkte Vesterhavslandene, hvor de efterlot sig
talrike sproglevninger og sandsynligvis ikke mindre talrikt
avkom, saa virket keltisk aandsliv kanske vel saa sterkt paa
os som norsk paa kelterne. Og der er vel neppe tvil om at
raceblandingen gjælder ogsaa norsk territorium, især natur
ligvis Vestlandet. Indgifter fandt sted; kvinder blev bortført,
træller importert. Gjennem Harald Gille kom det keltiske
blod ind i vor kongeæt; sandsynligvis har det ogsaa været
der før. Man kunde fristes til at si, at Vestlandet laa Skot
land nærmere end det laa norsk Østland. Forbindelsen fort
sattes som bekjendt længe efter at de politiske baand var
løst, og da var det især skotterne, som i forretningsøiemed
særlig for at forsyne sit mere og mere avskogede land
med trælast søkte til Norge. Mange av dem slog sig ned
paa Vestlandet for levetiden; var det irske blod i ældre tid
sandsynligvis sterkt tilstede i vestlændingerne, saa bidrog
skotterne nu sit. Forskjellen er rigtignok den, at skotterne
hadde en langt større germanisk procent, kanske større end
den norske vestlandsbefolkning i almindelighet.
Endnu er vore förbindelser østover, med Gardarike
og Byzanz, förbindelser, som var merkelig intime gjennem
ca. 200 aar, fra midten av 900-tallet (sandsynligvis længe før)
til et stykke ind i 1100-tallet, da borgerkrigene brøt løs baade
i Rusland og Norge, 1 litet utforsket. Antagelig har det for-
1 Samtidig- som den vcstromerske indflydelse gjennom pavemagten gjorde
sig stedse sterkere gjældende i skandinavisk Norden.
574
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
